Efter 22 år på Sky Sports trækker Dave Clark stikket som vært på den engelske kanal.
Efter 22 år som vært på Sky Sports stopper Dave Clark som vært for kanalens dækning af dartsporten. Ved den lejlighed afslører englænderen ligeledes, at han helt lægger arbejdshandskerne på hylden. Det skriver Sky Sports på sin hjemmeside.
It’s been an AMAZING journey, but now it’s time to bow out of @SkySportsDarts
22 years on Sky, nearly 10 years with #Parkinsons
Brilliant memories, brilliant people.
Just stopping doing the live darts .. NOT giving up on life. 100% my decision x pic.twitter.com/kJFEYNp4B2— Dave Clark (@DaveClarkTV) July 12, 2020
Årelang kamp med Parkinson
Den karismatiske dartvært oplyser desuden, at han vælger at stoppe “mens legen er god”. Dave Clark har de seneste 10 år kæmpet med parkinsons sygdom, og fortæller ved den lejlighed, at han ønsker at kunne stoppe med sin værdighed i behold, inden sygdommen bliver værre.
– Da jeg blev diagnosticeret med parkinson sagde en specialist, at jeg kun ville kunne være i stand til at præsentere live sport i to eller tre år mere. Næsten et årti senere, kan jeg stadig fuldføre mit arbejde – også foran 10.000 mennesker. Jeg har valgt at stoppe nu, mens jeg stadig er i stand til at udføre mit arbejde, og fortsat har glæde ved at gøre det, fortæller Dave Clark til PDC’s hjemmeside.
Giver ikke op på livet
Selvom Dave Clark nu giver op på dartsporten, så oplyser han, at han ikke har givet op på livet.
– Jeg er opsat på at bruge flere dage med min kone og mine to sønner. Tid er en luksus, som mange mennesker er blevet frarøvet gennem denne svære coronatid.
– Jeg giver ikke op på livet, jeg stopper bare med dart. Jeg ønsker stadigvæk at have travlt, uddyber Clark, der blandt andet afslører, at han planlægger at skrive en bog om sit arbejdsliv, alt imens han vil fortsætte med at lave velgørende arbejde i kampen mod parkinson.
Be the first to comment