Oversigt: Sådan stiller holdende i Danmarks bedste dartrække i den nye sæson

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Privat

Danmarksmestrene fra Fluen vil i den kommende sæson stille med de samme fire spillere, som vandt DM guld i sidste sæson.

Onsdag den 19. august går det løs.

På denne dato lyder startskuddet på en ny sæson i Dansk Dart Unions løbende turnering, hvor der således også tages hul på kampen om danmarksmesterskabet i landets bedste dartrække, 1. division.

I den forbindelse kan Dartnyheder.dk i dag afsløre, hvilke spillere der skal repræsentere de 12 klubber i 1. division. Dartnyheder.dk har således været i kontakt med alle de pågældende klubber, med henblik på at danne et overblik over, hvilke spillere der kommer til at danne stammen på de respektive hold. Der tages naturligvis forbehold for, at ikke alle klubber har entydige reserver til deres førstehold, såfremt en eller flere af klubbens fire faste 1. divisionsspillere ikke kan spille i en given spillerunde.

Danmarksmestrene fortsætter med samme kvartet 

Sidste sæson blev som bekendt vundet af den sønderjyske klub Fluen, der toppede tabellen efter de første 18 kampe, inden coronakrisen satte en stopper for resten af sæsonen.

Igen i den nye sæson satser Fluen på at vinde guld, og jagten bliver indledt med de samme fire spillere, der sidste år sikrede klubben dens første DM-titel for hold i den løbende turnering. Der er her tale om den tidligere individuelle danmarksmester og deltager ved PDC’s verdensmesterskab, Dennis Lindskjold, stortalentet Simon Bak samt den solide duo bestående af Allan Bak og Tom Johannsen. Derudover er 80’er koryfæet Henning von Essen tildelt en rolle som reserve.

Hård kamp i toppen

De sønderjyske danmarksmestre vil dog kunne forvente at få hård kamp i toppen af tabellen, hvor særligt sidste års sølvvindere fra Potten ligner den nærmeste kandidat til den samlede DM titel. Låsby-mandskabet har ganske vist mistet den helt store profil, Per Laursen, der har valgt at takke nej til at spille turnering i den kommende sæson – alligevel står østjyderne godt rustet med deres tre bruttolandsholdsspillere Mogens Christensen, Lars Helsinghof og Niels Heinsøe alt imens engelske Justin Thurley fuldender førsteholdet hos traditionsklubben.

Foruden Potten så vil stærke klubber som Aabenraa og Holbæk også kunne forventes at spille med i toppen, alt imens Kælderen har fået fornem tilgang til klubbens førstehold af den tidligere landsholdsspiller Glenn Honoré og den 1. divisionserfarne Steffen Olling.

LÆS OGSÅ: Nicolai Olsen løfter sløret for sin fremtid: Her spiller han i den kommende sæson

Aros mister profil

I den nedre del af tabellen vil det blive interessant at se, om oprykningsklubberne Hovsa og FIOV vil kunne se sig fri fra de to nedrykningspladser. Mens Hovsa vil blive båret frem af den erfarne Henrik Primdal, så vil FIOV blandt andet kunne bryste sig af at have bruttolandsholdsspilleren Ivan Madsen med på holdet.

Også Lido Dartklub fra Horsens og københavnerklubben Studsen forventes at kunne risikere at skulle kæmpe for deres tilværelse i landets bedste dartrække, alt imens klubber som Assens, DK26 og Aros forud for sæsonstarten ligner klubber, der kommer til at blande sig i midten af feltet. Det bliver i den forbindelse særligt interessant at følge Aros, der i år har mistet klubbens vel nok bedste spiller, Bent Lambertsen, der har valgt ikke at stille sig til rådighed i den løbende turnering i den kommende sæson.

Dartnyheder.dk vil senere på måneden udgive en mere udførlig optakt til den kommende sæson i den danske 1. division, men indtil da kan du her nedenfor danne dig et overblik over, hvilke spillere der kommer til at repræsentere de forskellige klubber.

Opstillinger i 1. division 2020/2021:

Klub Førstehold Reserve(r)*
Aabenraa Niels-Jørgen Hansen
Daniel Voigt
Bjørn-Oliver Derichs
(Klubben finder en fjerdemand blandt sine reserver på onsdag)
Andreas Toft Jørgensen
Morten Olsen
Aros Tom Veje Kristensen
Allan Daugbjerg Olsen
Philip Jakob Larsen
Peter Hviid Jensen
Assens Søren Gjerlufsen
Jimmy Wawrzonek
Benjamin Drue Reus
Brian Lindhart
FIOV Ivan Madsen
Per Færch Andersen
Jimmy Karlsen
Peter Hartmann
Martin Reuther
Fluen Dennis Lindskjold
Simon Bak
Allan Bak
Tom Johannsen
Henning von Essen
DK26 Hvidovre Brian Løkken
Jesper Neumann
Michael Hansen
Kenneth Hansen
Bendt Obling Nielsen
Flemming Hansen
Robin Stegler
Holbæk Nicolai Olsen
Daniel Jensen
Brian C. Christiansen
Kenneth Byø
Jørgen Ejlertsen
Hovsa (Klubben finder et førstehold blandt de syv spillere, der er oplistet som reserver) Henrik Primdal
Rene Davidsen
Jan Nielsen
Patrick Korr
Bo Møller
Lars Davidsen
Gert Sørensen
Charlie Sørensen
Kælderen Glenn Honoré
Anders Zaar
Kasper Brant Puggaard
Steffen Olling
Lars Petersen
Uffe Schnoor Hansen
Lido Jens Rene Antonsen
Kevin Askme
Thomas Mortensen
Henrik Vestbo
Søren Arnstrup
Potten Mogens Christensen
Lars Helsinghof
Niels Heinsøe
Justin Thurley
Andreas B. Hyllgaardhus
Studsen Robert Jakobsen
Kasper Hansen
Lars Schmidt
Patrick Heinsøe
Patrick Nielsen
Kim Fridtjof

*Det er ikke alle klubber, der har en eller flere entydige reserver

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*