PDC lancerer ny turnering for kvinder

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Fallon Sherrock er blandt de kvindelige stjernespillere, der kan se frem til at deltage ved PDC’s kommende dameturnering.

PDC’s formand, Barry Hearn, har tidligere givet udtryk for, at hvis ikke der var basis for at damedart kunne udvikle sig til en kommerciel forretning, så ville det være tæt på usandsynligt at se PDC afholde turneringer udelukkende for damespillere.

Særligt efter Fallon Sherrocks historiske sejre over Ted Evetts og Mensur Suljovic ved PDC’s verdensmesterskab tilbage i december, er der dog løbet en hel del vand gennem åen, hvilket blandt andet er kommet til udtryk ved at Fallon Sherrock er blevet tildelt et wildcard til flere af PDC’s World Series turneringer, alt imens spillere som Mikuru Suzuki og Lisa Ashton ligeledes har været med til at promovere sporten til damernes fordel.

Set i det lys, er det måske heller ikke helt så overraskende, at PDC nu alligevel har valgt at afholde en række turneringer udelukkende for damespillere.

Mulighed for kvalifikation til Grand Slam og VM

Fra den 17.-18. oktober kommer PDC således til at afholde fire turneringer, hvor de to spillere der indsamlet flest præmiepenge over de to dage vil blive honoreret med en plads ved PDC’s verdensmesterskab. De fire turneringer vil altså også kunne anses som en enkeltstående turnering med flere afdelinger, der ved den lejlighed er blevet døbt “PDC Women’s Series”.

Forud for turneringerne oplyser PDC i øvrigt, at der vil være 20.000 pund i den samlede præmiepulje ved hver enkelt af de fire turneringer, hvilket svarer til rundt regnet 165.000 danske kroner. Derudover vil der den 16. oktober også blive afholdt en kvalifikationsturnering til Grand Slam of Darts.

Turneringerne vil i høj grad minde om PDC’s Players Championship turneringer, der ligeledes afvikles som gulvturneringer uden publikum. En væsentlig forskel er dog, at alle kvindelig dartspillere har mulighed for at tilmelde sig turneringerne, til gengæld for et tilmeldingsgebyr på cirka 200 danske kroner.

PDC begejstrede for damedartens fremgang

– Damedart på eliteniveau har aldrig oplevet højere profilering, og dette initiativ er en vigtig udvikling, udtaler PDC’s administrerende direktør, Matthew Porter, til PDC’s hjemmeside.

– I år har vi set sport overalt i verden blive påvirket at coronapandemien, og det er enormt opmuntrende, at vi i en tid hvor andre sportsgrene ser at mulighederne for dame er blevet formindsket, at vi ved den lejlighed er i stand til at afholde PDC Women’s Series og tildele dem en plads ved Grand Slam of Darts.

– Vi reserverer også to pladser ved verdensmesterskabet for damespillere, hvilket giver dem mulighed for at tage del i vores sportsgrens største turnering endnu engang, efter Fallon Sherrocks historiske præstation sidste september, afslutter Matthew Porter.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*