Video: Peter Wright laver karrierens første 9-darter på TV

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Peter Wright lavede lørdag aften sin første televiserede 9-darter i karrieren.

Verdensmesteren Peter Wright skrev i dag personlig historie, da han lavede sin første televiserede 9-darter i karrieren. Forud for i dag havde den 50-årige skotte lavet to øvrige 9-dartere på Players Championship touren.

Lørdagens perfekte leg blev leveret i 11. leg af kampen mellem ‘Snakebite’ og Daryl Gurney i Premier League. Men selvom Wright altså stjal rampelyset med en 9-darter, og desuden leverede et gennemsnit på 103,07, så tabte verdensranglistens nummer to alligevel 8-6 til Gurney. Det skete til trods for at ‘Superchin’ endte med et gennemsnit, der var næsten 10 point lavere end sin skotske modstander.

Aftenens Premier League program er fortsat i fuld gang og kan ses live på Viaplay, PDC.tv og TV3 Sport. Det kan du læse mere om i bunden af denne artikel, alt imens du her nedenfor finder en video med Peter Wrights imponerende præstation.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*