Oversigt: Her er spillernes sæsongennemsnit i Premier League

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Verdensmesteren Peter Wright leverede det højeste sæsongennemsnit i Premier Leagues grundspil i denne sæson.

Premier Leagues grundspil er overstået, hvilket som bekendt resulterede i, at Glen Durrant toppede tabellen foran Peter Wright, Nathan Aspinall og Gary Anderson, der dermed kvalificerede sig til semifinalerne på bekostning af blandt andre den femdobbelte Premier League vinder, Michael van Gerwen, der, efter at have toppet tabellen alle år siden sin debut i 2013, endte med en skuffende sjetteplads.

Læs også: Oversigt: Så mange præmiepenge er på spil i Premier League

Men skulle Premier League i stedet være blevet afgjort udelukkende på spillernes sæsongennemsnit, hvilket selvsagt ville være et absurd kvalifikationssystem, så ville Michael van Gerwen faktisk være løbet afsted med andenpladsen, alt imens Glen Durrant ville være endt lige udenfor semifinalepladserne.


Premier League tabellen 2020 efter grundspillet

#SpillerKampeVundetUafgjortTabt+/- (legs)Point
1Glen Durrant16853+1921
2Peter Wright16925+1820
3Nathan Aspinall16916+1119
4Gary Anderson16835+619
5Gerwyn Price16655+1517
6Michael van Gerwen16817-417
7Michael Smith16538-713
8Daryl Gurney16439-1511
9Rob Cross9135-145


Michael van Gerwens samlede sæsongennemsnit på 99,05, hvilket er hans laveste sæsongennemsnit i Premier League nogensinde, var således det næsthøjeste af alle spillere i denne sæson, og blev i den forbindelse kun overgået af Peter Wright, der afsluttede sæsonen med et samlet gennemsnit på 99,66.

2020 udgaven af Premier League blev således også den første nogensinde, hvor der ikke var en eneste spiller, der leverede et samlet gennemsnit på over 100 gennem grundspillet.

Læs også: Oversigt: Alle sæsongennemsnit over 100

I bunden af denne sæsons oversigt over spillernes sæsongennemsnit finder man i øvrigt Daryl Gurney, der endte på 93,50, hvilket er godt og vel tre point lavere end sidste sæson, hvor nordireren kvalificerede sig til semifinalerne.

Du kan se oversigten over Premier League spillernes sæsongennemsnit i Premier League-regi her nedenfor:

Premier League spillernes sæsongennemsnit 2020

#SpillerSæsongennemsnit (antal legs spillet)
1Peter Wright99,66 (186)
2Michael van Gerwen99,05 (182)
3Nathan Aspinall98,62 (195)
4Gerwyn Price98,56 (183)
5Glen Durrant98,05 (189)
6Michael Smith97,20 (185)
7Gary Anderson97,07 (190)
8Rob Cross94,61 (102)
9Daryl Gurney93,50 (187)

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*