Michael van Gerwen vandt i går sin fjerde titel i sæsonen, da han gik hele vejen på dag tre ved PDC Autumn Series.
Der var sat store spørgsmålstegn ud for Michael van Gerwens navn, efter han for små to uger siden missede semifinalerne i Premier League for første gang i sin karriere.
I går lykkedes det så verdensetteren at sætte en del af sine kritikere på plads, da han gik hele vejen ved gårsdagens Players Championship turnering ved PDC Autumn Series. Her besejrede han østrigske Mensur Suljovic 8-1 i finalen.
Med et samlet turneringsgennemsnit på 99,13 var ‘MVG’ ganske vist ikke helt oppe og matche fordums topniveau, men imponerede alligevel med gennemsnit på 106,1 og 105,4 undervejs.
Første sejr over Durrant
Foruden den kontrollerede finalesejr over Mensur Suljovic, så lykkedes det også ‘MVG’ at besejre søndagens samlede vinder, Damon Heta, 6-0 i kvartfinalen, alt imens han i kampen forinden satte Glen Durrant til vægs i en velspillet kamp der endte 6-2 i hollænderens favør.
Læs også: Damon Heta tager overraskende sejr på dag to ved Autumn Series
Det er første gang i karrieren, at Michael van Gerwen besejrede den tredobbelte BDO-verdensmester, efter de fire foregående opgør var endt med tre sejre til Durrant og et enkelt uafgjort resultat i Premier League.
Forud for de førnævnte kampe lykkedes det også Michael van Gerwen at besejre Andy Hamilton, Reece Robinson, Dirk van Duijvenbode, inden han i semifinalen besejrede walisiske Nick Kenny.
Adrian Lewis’ nedtur fortsætter
Blandt mandagens største tabere er det umuligt ikke at fremhæve Adrian Lewis, der for femte Players Championship turnering i træk tabte sin kamp i første runde. Mandag tabte den tidligere, dobbelte verdensmester 6-4 til Rob Cross i sin første kamp.
Også spilere som Dimitri van Den Bergh, Krzysztof Ratajski og Chris Dobey røg ud allerede i første runde efter nederlag til henholdvis Ryan Searle, Damon Heta og Matthew Edgar.
Du kan se de afgørende resultater fra mandagens turnering her nedenfor. Alle øvrige resultater kan findes her. PDC Autumn Series fortsætter i dag klokken 12:00, hvilket du kan læse mere om her.
Resultater Autumn Series (Dag 3)
Sidste 16
Luke Humphries (104,9) 6-0 (87,1) Keegan Brown
Mensur Suljovic (91,1) 6-0 (73,7) Daryl Gurney
Danny Noppert (97,2) 6-4 (94,3) Nathan Aspinall
Ian White (98,6) 6-3 (94,6) Jose De Sousa
Ross Smith (90,2) 6-4 (90,7) Joe Cullen
Nick Kenny (98,2) 6-3 (96,2) Lisa Ashton
Damon Heta (97,0) 6-4 (93,9) Dave Chisnall
Michael van Gerwen (105,4) 6-2 (102,5) Glen Durrant
Kvartfinaler
Mensur Suljovic (92,5) 6-3 (85,7) Luke Humphries
Ian White (100,2) 6-3 (92,3) Danny Noppert
Nick Kenny (97,0) 6-2 (96,2) Ross Smith
Michael van Gerwen (100,2) 6-0 (96,9) Damon Heta
Semifinaler
Mensur Suljovic (88,5) 7-3 (88,2) Ian White
Michael van Gerwen (95,1) 7-4 (88,4) Nick Kenny
Finale
Michael van Gerwen (98,9) 8-1 (82,0) Mensur Suljovic
Be the first to comment