Den femdobbelte verdensmester, Raymond van Barneveld, har fortrudt karrierestoppet, og vil nu jagte en ny chance i PDC.
Han lagde oprindeligt pilene på hylden i december sidste år, kort efter at han led et skuffende nederlag til Darin Young i første runde ved PDC’s verdensmesterskab. Men nu 53-årige Raymond van Barneveld klar til at jagte et sensationelt comeback. Det fortæller den femdobbelte verdensmester til RTL News.
– Det er ret simpelt. Jeg savner det for meget. Jeg savner det inderligt, lyder begrundelsen fra det hollandske ikon.
Læs også: Sky Sports’ eksperter debatterer: Her er de fem største dartspillere i historien
– Jeg tror, at beslutningen om at stoppe var den rigtige, men jeg har nu haft en masse tid til at tænke over det, og så gik det op for mig, hvor meget jeg savner det.
Van Barneveld pakt pijlen weer op: 'Mis het verschrikkelijk' #rtl7darts #darts https://t.co/h8f9gHhuUA
— RTL7Darts (@rtl7darts) September 23, 2020
Barneveld, der foruden sine fem VM-titler også har vundet både Premier League, Grand Slam og UK Open, vil indlede sit comeback i starten af 2021. Her vil han deltage ved PDC’s Q-School, hvor han vil jagte et af PDC’s eftertragtede Tour Cards.
Får hjælp fra sin gamle elev
Som led i forberedelserne på næste års Q-School har Raymond van Barneveld valgt at tage kontakt til sin gamle manager, Ben de Kok, der også er manager for verdensranglistens nummer 24, Jeffrey de Zwaan.
Netop Jeffrey de Zwaan blev i sin tid sågar sponsoreret og støttet af netop Barneveld, da det nu 24-årige stortalent vandt sit Tour Card tilbage i 2015. Og nu lader det til, at de to nu igen kommer til at bruge hinanden som sparringspartnere, med henblik på at få Barneveld tilbage på PDC touren.
Læs også: Raymond van Barneveld undskylder efter skandaløs Messenger-besked
– Jeg har nu en unik mulighed for at opfylde min drøm, og at arbejde på et hold. Jeg tror, at det er løsningen for mig.
– Jeg har skrevet en kontrakt på tre år, så vi har chancen for at få et Tour Card i mindst tre år. Jeg ved dog godt, at hvis jeg skal vinde et Tour Card, så skal jeg gøre mit bedste, lyder det afsluttende fra Raymond van Barneveld.
Har før hintet et comeback
Selvom Raymond van Barneveld flere gange i sine sidste aktive sæsoner gav udtryk for, at han var træt af livet som professionel dartspiller, så stod det også rimelig hurtigt klart, at han ikke ville udelukke et comeback, da karrierestoppet først var blevet en realitet.
– Folk spørger ofte til det (et comeback, red.), og jeg har ikke tænkt mig at sige et højlydt “nej”. Jeg føler selv, at jeg aldrig rigtig fik sluttet af. Til trods for de fem VM-titler, så nager det mig, udtalte Barneveld i august til RTL Boulevard.
Læs også: Raymond van Barneveld og Justin Pipe skal betale 25.000 kroner i bøder til PDC
‘Barney’ slog dog også ved samme lejlighed fast, at et comeback i 2021 var udelukket – men den beslutning har han altså nu valgt at lave om på.
Be the first to comment