Peter Wright skuffede fælt, da han i går tabte 2-0 til upåagtede Ryan Joyce i første runde ved World Grand Prix.
Verdensmesteren Peter Wright er ude af World Grand Prix allerede efter første runde.
Efter en sløj indsats mod verdensranglistens nummer 40, Ryan Joyce, tabte ‘Snakebite’ således overbevisende med cifrene 0-2. Det var særligt de indledende doubler der kostede for Peter Wright, idet skotten blot ramte skivens yderste ring i otte ud af 33 forsøg, hvilket er den næst dårligste statistik af alle spillere ved World Grand Prix efter første runde.
The three players with the lowest doubles percentages of the first round (starting and finishing combined) were all seeded.
#8 Wade – 29.4%
#2 Wright – 27.5%
#4 Cross – 24.0%— Christopher Kempf (@ochepedia) October 8, 2020
Peter Wright, der i øvrigt er placeret som nummer to på verdensranglisten, var dog langt fra den eneste profil, der i går måtte forlade Ricoh Arena efter sin første kamp.
Den samme skæbne overgik nemlig verdensranglistens nummer seks, Nathan Aspinall, der ligeledes tabte med cifrene 0-2 til tyske Gabriel Clemens. Forinden da havde Premier League-kollegaerne Glen Durrant og Daryl Gurney dog også måttet forlade spillestedet ud af exit-døren, efter nederlag til henholdsvis Dave Chisnall og Joe Cullen.
Chisnall og Whitlock satte modstanderne til vægs
I den sammenhæng er det i øvrigt værd at fremhæve Dave Chisnalls sejr, idet englænderen var i sublimt spilhumør undervejs i sin 2-0 sejr over ‘Duzza’.
40-årige Chisnall, der i øvrigt var i finalen ved sidste års udgave af Grand Prix’et, leverede således et forrygende gennemsnit på 102,85, hvilket er det sejttehøjeste gennemsnit i turneringens historie. Det højeste gennemsnit ved World Grand Prix blev i øvrigt leveret tilbage i 2001, hvor Alan Warriner besejrede Andy Jenkins med et gennemsnit på 106,45.
Artiklen fortsætter under billedet
Dave Chisnall var dog ikke den eneste, der imponerede med et sjældent Grand Prix-gennemsnit over 100 undervejs ved onsdagens kampprogram. Også Simon Whitlock noterede sig for et snit på 101,12 i sin 2-0 sejr over Chris Dobey. Whitlock blev dermed den blot sjette spiller i historien, der leverede et gennemsnit over 100 ved World Grand Prix. De fem foregående er Phil Taylor (9), Michael van Gerwen (4), Dave Chisnall (2), Alan Warriner (1) og Gary Anderson (1).
Price lever endnu
Også verdensranglistens nummer tre, Gerwyn Price, er videre til anden runde ved den atypiske turnering. Det er han, efter han med nød og næppe besejrede hollandske Jermaine Wattimena 2-0.
Efter gårsdagens resultater overtager Price bookmakernes titel som førsteudfordrer til Michael van Gerwen, der som bekendt avancerede videre til anden runde i tirsdags.
Videre til anden runde er også både Kim Huybrechts, Jonny Clayton og Jeffrey de Zwaan, efter de hver især besejrede Brendan Dolan, Ian White og Jamie Hughes.
Anden runde indledes i aften, hvor både Gary Anderson og Michael van Gerwen skal i aktion. Kampene kan ses live på PDC.tv og Viaplay fra klokken 20:00, alt imens TV3 Sport sender live fra klokken 21:30. Du kan i den forbindelse finde det fulde kampprogram for anden runde ved World Grand Prix nederst i artiklen, alt imens der her nedenfor finder resultaterne fra første runde
World Grand Prix
Resultater
Første runde
Danny Noppert (89,01) 2-1 (82,15) Ryan Searle (0-3, 3-0, 3-1)
Dirk van Duijvenbode (72,98) 2-1 (71,43) Mensur Suljovic (3-1, 0-3, 3-1)
Devon Petersen (87,83) 2-0 (93,46) Jose De Sousa (3-1, 3-2)
Mervyn King (86,76) 2-0 (78,94) James Wade (3-1, 3-1)
Gary Anderson (89,14) 2-0 (77,46) Rob Cross (3-2, 3-1)
Michael van Gerwen (98,64) 2-1 (85,08) Krzysztof Ratajski (3-0, 1-3, 3-2)
Dimitri Van den Bergh (96,40) 2-0 (87,89) Michael Smith (3-2, 3-2)
Kim Huybrechts (86,91) 2-1 (91,32) Brendan Dolan (1-3, 3-2, 3-1)
Jonny Clayton (85,16) 2-1 (88,93) Ian White (3-1, 1-3, 3-1)
Dave Chisnall (102,85) 2-0 (78,26) Glen Durrant (3-1, 3-0)
Joe Cullen (92,01) 2-1 (82,09) Daryl Gurney (3-0, 2-3, 3-2)
Ryan Joyce (96,61) 2-0 (82,06) Peter Wright (3-1, 3-2)
Gerwyn Price (84,02) 2-0 (79,10) Jermaine Wattimena (3-2, 3-2)
Gabriel Clemens (86,52) 2-0 (86,71) Nathan Aspinall (3-1, 3-2)
Simon Whitlock (101,12) 2-0 (77,33) Chris Dobey (3-0, 3-1)
Jeffrey de Zwaan (84,65) 2-1 (84,33) Jamie Hughes (3-1, 1-3, 3-0)
World Grand Prix
Kampprogram
Torsdag 8. oktober (20:00)
Anden runde
Dimitri Van den Bergh v Dirk van Duijvenbode
Mervyn King v Simon Whitlock
Gary Anderson v Danny Noppert
Michael van Gerwen v Devon Petersen
Fredag 9. oktober (20:00)
Anden runde
Ryan Joyce v Dave Chisnall
Joe Cullen v Jonny Clayton
Gerwyn Price v Kim Huybrechts
Gabriel Clemens v Jeffrey De Zwaan
Lørdag 10. oktober (20:00)
Kvartfinaler
Søndag 11. oktober (20:00)
Semifinaler
Mandag 12. oktober (20:00)
Finale
Læs også:
Video: Alle tre 9-dartere ved World Grand Prix
Nedtur: Lewis og Bunting udelukkes fra World Grand Prix efter positiv corona-test
Barry Hearn testet positiv for coronavirus
Be the first to comment