Lodtrækningen offentliggjort: Her er Danmarks modstander ved World Cup of Darts

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Per Laursen og Niels Heinsøe møder New Zealand i første runde ved World Cup of Darts.

Newzealandske Cody Harris og Haupai Puha bliver Danmarks modstandere i første runde af World Cup of Darts. Det blev offentliggjort for kort tid siden, da PDC foretog lodtrækningen til landsholdsturneringen, der afholdes i østrigske Salzburg mellem den 6.-8. november.

Dermed slipper Danmark for at skulle møde en af de otte seedede nationer allerede i første runde. Omvendt vil Danmark være den ubetingede underdog forud for opgøret. Særligt 35-årige Cody Harris har således imponeret gennem de seneste sæsoner på PDC’s Challenge Tour, alt imens ligeledes 35-årige Haupai Puha har udmærket sig med en række godkendte præstationer ved blandt andet PDC’s World Series. Derudover var New Zealand i kvartfinalen ved sidste års World Cup, hvor de efter sejre over Litauen, Sydafrika og Japan tabte til Skotland, der sidenhen vandt turneringen.

Overkommelige lodtrækninger for forhåndsfavoritterne

Blandt de forventede forhåndsfavoritter til den samlede sejr ved World Cup of Darts, vil både England, Wales og Holland formentlig være ganske fint tilfredse med deres respektive lodtrækninger.

De tre topseedede nationer møder således henholdsvis Fillipinerne, Rusland og Brasilien i deres første kamp. Og selvom den filippinske duo bestående af Lourence Ilagan og Noel Malicdem har potentiale til at skabe overraskelsen, så tabte de paradoksalt nok 5-1 til netop England i første runde ved sidste års World Cup.

Læs også: Gary Anderson og Peter Wright melder afbud til World Cup of Darts

På forhånd var det i stedet nationer som Australien, Skotland og Spanien der var udset som potentielle skrækmodstandere i første runde for de i forvejen seedede lande.

Fire lande fra PDC Nordic & Baltic

Foruden Danmark så vil også både Sverige, Finland og Litauen være med blandt de nordisk/baltiske lande, når World Cuppen indledes fredag den 6. november.

Her kan Sverige og Litauen se frem til et par taknemmelige lodtrækninger mod henholdsvis Grækenland og Gibraltar, alt imens Finland vil være undertippet mod Tyskland.

Du kan se hele lodtrækningen til PDC’s World Cup of Darts her nedenfor:


Lodtrækning: PDC World Cup of Darts
(1) England v Fillipinerne
Litauen v Gibraltar
(8) Østrig v USA
Singapore v Ungarn
(4) Nordirland v Canada
New Zealand v Danmark
(5) Belgien v Tjekkiet
Hong Kong v Kina
(2) Wales v Rusland
Japan v Skotland
(7) Irland v Australien
Polen v Sydafrika
(3) Holland v Brasilien
Italien v Spanien
(6) Tyskland v Finland
Sverige v Grækenland

Oversigt over spillerne ved World Cup of Darts
(1) England
 – Michael Smith & Rob Cross
(2) Wales – Gerwyn Price & Jonny Clayton
(3) Holland – Michael van Gerwen & Danny Noppert
(4) Nordirland – Daryl Gurney & Brendan Dolan
(5) Belgien – Dimitri Van den Bergh & Kim Huybrechts
(6) Tyskland – Max Hopp & Gabriel Clemens
(7) Irland– William O’Connor & Steve Lennon
(8) Østrig – Mensur Suljovic & Rowby-John Rodriguez
Australien – Simon Whitlock & Damon Heta
Brasilien – Diogo Portela & Bruno Rangel
Canada – Jeff Smith & Matt Campbell
Kina – Xicheng Han & Di Zhuang
Tjekkiet – Karel Sedlacek & Adam Gawlas
Danmark – Neils Heinsøe & Per Laursen
Finland – Marko Kantele & Veijo Viinikka
Gibraltar – Craig Galliano & Justin Hewitt
Grækenland – John Michael & Veniamin Symeonidis
Hong Kong – Kai Fan Leung & Royden Lam
Ungarn – Patrik Kovacs & Janos Vegsö
Italien – Andrea Micheletti & Daniele Petri
Japan – Seigo Asada & Yuki Yamada
Litauen – Darius Labanauskas & Mindaugas Barauskas
New Zealand – Cody Harris & Haupai Puha
Fillipinerne – Lourence Ilagan & Noel Malicdem
Polen – Krzysztof Ratajski & Krzysztof Kciuk
Rusland – Boris Koltsov & Aleksei Kadochnikov
Skotland – John Henderson & Robert Thornton
Singapore – Paul Lim & Harith Lim
Sydafrika – Devon Petersen & Carl Gabriel
Spanien – Cristo Reyes & Toni Alcinas
Sverige – Daniel Larsson & Dennis Nilsson
USA – Chuck Puleo & Danny Lauby

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*