Gerwyn Price triumferede ved Players Championship 21

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Gerwyn Price vandt i går den tredje turnering ved PDC Winter Series.

Verdensranglistens nummer tre, Gerwyn Price, vandt i går den tredje turnering ved PDC Winter Series, da han besejrede australske Damon Heta 8-6 i finalen. Dermed blev der også sat en stopper for Michael Smiths fornemme sejrsstime, efter ‘Bullyboy’ vandt både den første og anden turnering ud af de i alt fem Players Championship der afholdes på fem dage.

Gerwyn Price er nu oppe på otte turneringssejre i 2020, hvilket er markant flest af alle øvrige spillere i PDC. Spilleren med næstflest titler er Peter Wright, der med sine fem titler har vundet en enkelt mere end Michael van Gerwen. Derudover har Nathan Aspinall og Michael Smith som de eneste øvrige spillere vundet to titler hver. Med andre ord er der kun fem spillere, der har vundet mere end én titel i denne sæson.

På PDC’s Winter Series-rangliste rykker Gerwyn Price i øvrigt op som nummer to, hvor der dog fortsat er adskillige point op til Michael Smith på andenpladsen. Det er i den sammenhæng værd at nævne, at Michael van Gerwen ikke har deltaget ved nogen af de første tre turneringer ved Winter Series.

Helt nede på 20. pladsen finder man i øvrigt verdensmesteren Peter Wright. ‘Snakebite’ er dog paradoksalt nok noteret for det markant højeste samlede gennemsnit ved Winter Series på hele 101,25. På samme liste indtager Michael Smith femtepladsen med et gennemsnit på 98,29, alt imens Gerwyn Prices gennemsnit på 97,44 rækker til en ottendeplads.

Du kan se top 10 på PDC’s Winter Series-rangliste i det fastgjorte tweet her nedenfor. Længst nede i artiklen finder du i øvrigt resultaterne fra gårsdagens 1/8-finaler og frem.

PDC Winter Series fortsætter i dag klokken 15:00, og kan ses live på PDC.tv.


Resultater – PDC Winter Series (Dag 3)
Torsdag 12. november
Sidste 16
Gerwyn Price (99,1) 6-0 (93,4) Jeff Smith
Stephen Bunting (89,2) 6-4 (84,0) Jan Dekker
Ryan Searle (88,7) 6-4 (88,3) Madars Razma
William O’Connor (95,3) 6-5 (91,7) Jonny Clayton
Callan Rydz (98,2) 6-5 (95,3) Simon Whitlock
Ian White (105,1) 6-3 (92,6) Vincent van der Voort
Krzysztof Kciuk (91,9) 6-3 (90,3) Nathan Aspinall
Damon Heta (103,2) 6-4 (96,0) Ross Smith

Kvartfinaler
Gerwyn Price (95,9) 6-4 (93,8) Stephen Bunting
William O’Connor (92,8) 6-3 (87,6) Ryan Searle
Callan Rydz (102,0) 6-2 (96,9) Ian White
Damon Heta (99,5) 6-2 (92,1) Krzysztof Kciuk

Semifinaler
Gerwyn Price (98,1) 7-3 (98,5) William O’Connor
Damon Heta (94,0) 7-5 (95,3) Callan Rydz

Finale
Gerwyn Price (95,6) 8-6 (94,3) Damon Heta

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*