Lido tabte til DK26 og spillede uafgjort mod Studsen

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC

På et par svære udebaner formåede Lido at tilspille sig et enkelt point ud af seks mulige.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan

Horsensklubben Lido var i dag på pointjagt i det sjællandske, hvor det jyske mandskab stod overfor de to midterklubber DK26 og Studsen.

Fælles for de tre klubber var det, at de i høj grad var tvunget til at vinde deres respektive kamp(e), såfremt de ville holde fast i ambitionerne om at kvalificere sig til slutspillet i Danmarks bedste dartrække.

I den sammenhæng var Lido på forhånd undertippet mod de to københavnske midterklubber. Ikke desto mindre formåede horsensianerne at spille to tætte opgør, hvor man imidlertid tabte den første kamp 9-7 mod DK26, alt imens kampen mod Studsen endte uafgjort 8-8.

Dagens resultater betyder med andre ord, at Lido må forventes at have udspillet deres muligheder for at kvalificere sig til slutspillet, alt imens DK26 fortsat er godt med i opløbet. DK26 er således placeret på rækkens femteplads, hvor de har seks point op til den slutspilsgivende fjerdeplads, men til gengæld har to kampe i hånden i forhold til Fluen, der i skrivende stund indtager den førnævnte fjerdeplads. DK26 møder i den sammenhæng FIOV og Holbæk på næste lørdag, hvor de altså har muligheden for at spille sig á point med sønderjyderne.

For Studsens vedkommende betyder dagens resultat, at de taber to vigtige point i forhold til slutspilsambitionerne, og det ser derfor allerede nu svært ud for de tidligere danmarksmestre at kvalificere sig til denne sæsons slutspil.

Lørdagens resultater har ingen betydning for bunden af tabellen, eftersom både FIOV og Hovsa allerede nu forventes at tage de to nedrykningspladser. De to oprykkere har således endnu ikke været i nærheden af at vinde point i indeværende sæson.

Brian Løkken sikrede sejren for DK26

I formiddagens opgør mellem Lido og DK26 var det i høj grad den tidligere Lakeside-deltager Brian Løkken der sikrede københavnerne de tre point.

Både Kenneth Hansen og Brian Løkken vandt ganske vist tre kampe hver, men det var ikke desto mindre sidstnævnte, der endte med at afgøre kampen. Forud for de to sidste individuelle kampe i holdkampen var stillingen nemlig 8-6 til DK26, og Lido havde dermed fortsat muligheden for at tilegne sig et enkelt point, men eftersom Brian Løkken besejrede Jens Rene Antonsen 3-1 i sin sidste kamp, så var sejren i hus.

Jens Rene Antonsen revancerede

Netop førnævnte Jens Rene Antonsen var ellers i fornemt spilhumør i lørdagens kampe. Lido-spilleren vandt ganske vist kun fem ud af sine otte kampe, men vandt alligevel sine vundne legs med et imponerende gennemsnit på blot 17,05 pile.

Tre af de fem sejre fandt sted i eftermiddagskampen mod Studsen, hvor også Thomas Michalek viste gode takter for Lido, idet han ligeledes vandt tre kampe. Henrik Vestbo og Kevin Coulson måtte dog tage til takke med en enkelt sejr hver, hvilket altså ikke var helt nok til at tage alle tre point med fra opgøret, eftersom kampen som bekendt endte 8-8. I den sammenhæng var Patrick Heinsøe den helt store profil for Studsen, idet han vandt tre ud af sine fire kampe.

Du kan se en oversigt over alle lørdagens præstationer i de to 1. divisionskampe her nedenfor, mens du i bunden af artiklen finder den opdaterede stilling i Danmarks bedste dartrække.


Kilde: Dartistik/Martin Hawkins


Stillingen i 1. division

#KlubKampeVundetUafgjortTabtScorePoint
1Kælderen11911+5228
2Potten11812+3825
3Aros11812+4425
4Fluen11632+2621
5DK269504+1815
6Aabenraa11434+1415
7Studsen9414-813
8Lido9315-610
9Assens11227-208
10Holbæk7214-147
11FIOV7007-620
12Hovsa9009-820

Læs også:

Rundens hold i 1. division (sjette spillerunde)

Spillerstatistikker: Assens mod Potten

Spillerstatistikker: Assens mod Aros

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*