PDC bekræfter: Afholder VM med publikum

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC

For første gang siden marts vil der være publikum ved en TV-turnering i England, når PDC’s verdensmesterskab indledes tirsdag den 15. december.

PDC’s verdensmesterskab vil blive afholdt foran et publikum. Det skriver PDC i dag på deres hjemmeside.

Hver session vil således blive afholdt foran 1.000 mennesker, efter PDC er nået frem til en aftale med de engelske myndigheder om afholdelse af verdensmesterskabet, der for 14. år i træk vil finde sted i Alexandra Palance i London.

Fortsat langt fra normalen 

Selvom PDC altså nu igen kan se frem til at få tilskuere ved deres engelske TV-turneringer, så vil atmosfæren ved det forestående verdensmesterskab dog være langt fra det, som både spillere og TV-seere vil være vant til.

For alt imens Alexandra Palace på ingen måde får udnyttet sin fulde kapacitet med blot 1.000 tilskuere, så må de tilstedeværende tilskuere ikke hverken stå op, synge eller klæde sig ud til de respektive kampe.

VM bliver første gang siden UK Open i marts, at PDC får lov til at afholde en TV-turnering i England foran et publikum.


Læs også:

66-årige Paul Lim kvalificerer sig til PDC’s verdensmesterskab

Gary Anderson åbner op for muligt afbud til VM

Oversigt: Her er alle kvalificerede spillere ved PDC’s verdensmesterskab

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*