Gerwyn Price kæmpede sig videre ved VM, mens Huybrechts fortsatte storformen

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Gerwyn Price er videre til tredje runde ved PDC’s verdensmesterskab, hvor han møder enten Brendan Dolan eller Edward Foulkes.

Verdensranglistens nummer tre, Gerwyn Price, er videre til tredje runde ved PDC’s verdensmesterskab, efter at den dobbelte Grand Slam-vinder i går besejrede landsmanden Jamie Lewis 3-2. Det var med andre ord ikke uden problemer, at “The Iceman” fik kæmpet sig gennem opgøret mod Lewis, der som konsekvens af nederlaget nu endegyldigt har mistet sit Tour Card, og derfor er nødsaget til at deltage ved PDC’s Q-School til januar, såfremt han vil gøre comeback i PDC.

Gerwyn Price kan nu se frem til et opgør mod enten Brendan Dolan eller Edward Foulkes, der møder hinanden senere i dag.

Ratajski og Huybrechts imponerede

Forud for Gerwyn Prices videre VM-avancement, lykkedes det i øvrigt både polske Krzysztof Ratajski og belgiske Kim Huybrechts at vinde deres respektive opgør mod henholdsvis Ryan Joyce og Ian White, hvilket betyder, at også de er videre til tredje runde.

Både Ratajski og Huybrechts viste i den sammenhæng storform. Ratajski var således særdeles kynisk i sin 3-0 sejr over Ryan Joyce, hvor den polske ørn endte med et gennemsnit på 100,41. Dermed var der ikke meget at stille op for Joyce, der ellers selv spillede en solid kamp med et godkendt gennemsnit på 96,12.

Ratajski blev dog efterfølgende overgået af førnævnte Huybrechts, der med et gennemsnit på 101,59 vandt 3-1 over Ian White, der forud for kampen var placeret som nummer 10 på verdensranglisten. White var ellers selv i glimrende spilhumør, men missede ganske enkelt alt for mange lukkepile i kampen. Dermed fortsætter White sin ringe statistik ved de store TV-turneringer, hvor han i VM-sammenhæng eksempelvis kun t0 gange har spillet sig forbi anden runde.

Mens Ratajski nu kan se frem til at møde enten Simon Whitlock ellers Darius Labanauskas i tredje runde, så vil Huybrechts nu kunne forberede sig til en kamp mod engelske Ryan Searle, der selv har vist fin form i sine indledende sejre over Danny Lauby og Jeffrey de Zwaan. Huybrechts vil dog have selvtilliden i orden forud for dét opgør. “The Hurricane” har nemlig snittet over 100 i begge sine foreløbige kampe ved verdensmesterskabet.

Gabriel Clemens sejrede over landsmand

I mandagens sidste opgør formåede Gabriels Clemens sidenhen at kæmpe sig videre til tredje runde, efter at have besejret landsmanden Nico Kurz med cifrene 3-1.

Efter sejren er Clemens nu den eneste tysker, der er tilbage i turneringen, efter at også Max Hopp har udspillet sine chancer ved verdensmesterskabet. “The German Giant” står nu overfor en gevaldig udfordring, eftersom han møder Peter Wright efter julepausen.

Inden kampene i tredje runde begynder den 27. december, skal vi dog først have afviklet de sidste kampe i anden runde. Du kan i den sammenhæng danne dig et overblik over tirsdagens kampprogram nederst i denne artiklen. Bemærk at kampene vil kunne ses live på Viaplay, PDC.tv og TV3 Sport.


Resultater VM – Mandag 21. december
Krzysztof Ratajski (100,41) 3-0 (96,12) Ryan Joyce
Kim Huybrechts (101,59) 3-1 (102,35) Ian White
Gerwyn Price (91,97) 3-2 (90,46) Jamie Lewis
Gabriel Clemens (95,7) 3-1 (89,98) Nico Kurz


Kampprogram VM – Tirsdag 22. december
Eftermiddagsprogram (13:00) – Kan ses live på Viaplay, PDC.tv og TV3 Sport
Brendan Dolan v Edward Foulkes
Joe Cullen v Wayne Jones
Simon Whitlock v Darius Labanauskas
Adrian Lewis v Danny Baggish

Aftensprogram (19:00) – Kan ses live på Viaplay, PDC.tv og TV3 Sport (sidstnævnte sender først fra klokken 20:30)
Danny Noppert v Cameron Carolissen
Devon Petersen v Steve Lennon
Rob Cross v Dirk van Duijvenbode
Dimitri Van den Bergh v Paul Lim


Læs også:

Efter vanvittig walk-on: Peter Wright videre til tredje runde ved PDC’s verdensmesterskab

Gerwyn Price tildelt bøde på 180.000 kroner efter Grand Slam of Darts

Top 5: De største stjerner der ikke er kvalificeret til VM

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*