PDC bekræfter: Disse spillere er udtaget til Premier League 2021

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

PDC har for kort tid siden offentliggjort navnene på ni ud af de 10 spillere der er udtaget til Premier League 2021.

PDC har her til aften offentliggjort navnene på ni ud af de 10 spillere, der skal kæmpe om Premier League-trofæet i 2021. På forhånd var Gerwyn Price, Michael van Gerwen, Peter Wright og Rob Cross direkte kvalificeret som konsekvens af deres placering på verdensranglisten.

Foruden verdensranglistens top fire, så er Glen Durrant, Dimitri Van den Bergh, José de Sousa, Gary Anderson og Nathan Aspinall ligeledes blevet udtaget til Premier League 2021. Derudover vil en 10. spiller blive udtaget den 31. januar efter ‘The Masters’.

Mens Dimitri Van den Bergh og José de Sousa nu kan se frem til at få debut i Premier League, så betyder aftenens offentliggørelse at både Michael Smith og Daryl Gurney ikke vil være med i år, med mindre de får den sidste plads, når den bliver offentliggjort.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at heller ikke Dave Chisnall eller James Wade på nuværende tidspunkt er udtaget til Premier League, til trods for at de er placeret som henholdsvis nummer seks og syv på PDC’s verdensrangliste. Til gengæld er både José de Sousa og Glen Durrant altså udtaget, til trods for at de er placeret som henholdsvis nummer 15 og 13. Deres udtagelser skal dog ses i lyset af, at José de Sousa i november vandt Grand Slam of Darts, alt imens Glen Durrant er forsvarende Premier League-vinder.

Årsagen til at PDC har valgt at vente med at udtage den 10. spiller er, at man har valgt at udskyde Premier League fra starten af februar til engang omkring påske, og at der derfor er mulighed for, at flere spillere fortsat kan banke på til den sidste plads i turneringen.

Udskydelsen af Premier League skal ses som et udtryk for, at man håber på at coronasituationen er blevet forbedret, og at man til den tid igen vil kunne få publikum til turneringen.

‘The Masters’ er den næste TV-turnering i 2021. Her vil top 16 på verdensranglisten kæmpe om titlen mellem den 29.-31. januar. Her har de spillere der ikke på forhånd er udtaget til Premier League altså muligheden for at vise dem frem. Verdensranglistens top 16 udgøres af følgende spillere:

  1. Gerwyn Price
  2. Michael van Gerwen
  3. Peter Wright
  4. Rob Cross
  5. Nathan Aspinall
  6. Dave Chisnall
  7. James Wade
  8. Gary Anderson
  9. Michael Smith
  10. Dimitri Van den Bergh
  11. Daryl Gurney
  12. Ian White
  13. Glen Durrant
  14. Krzysztof Ratajski
  15. José de Sousa
  16. Joe Cullen


Læs også:

Gerwyn Price er ny verdensmester og overtager førstepladsen på verdensranglisten

10 interessante facts forud for VM-finalen

Hvem skal spille Premier League 2021? Her er kandidaterne

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*