Masters udvides til 24 spillere: Her er lodtrækningen

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Simon Whitlock og Krzysztof Ratajski mødes i første runde ved Masters.

Fredag den 29. januar begynder årets første TV-turnering efter VM. Her vil verdensranglistens top 24 kæmpe om trofæet ved ‘Masters’, der afsluttes søndag den 31. januar.

Masters er blevet afholdt hvert år siden 2013, men det er første gang, at der er 24 spillere med ved turneringen. Alle tidligere år har det nemlig kun været top 16 på PDC’s verdensrangliste, der har fået mulighed for at deltage.

Beslutningen om at udvide antallet af spillere betyder også, at der nu er endnu flere spillere om buddet til den sidste plads i Premier League. PDC offentliggør nemlig navnet på denne sæsons 10. Premier League spiller umiddelbart efter afgørelsen på Masters.

Den nye turneringsstruktur betyder i øvrigt også, at verdensranglistens top otte er seedet direkte videre til anden runde, hvor de møder vinderne af opgørene i første runde.

Masters er ikke en ranglisteturnering, så selvom vinderen af turneringen vil blive belønnet med en præmiesum på godt og vel en halv million danske kroner, så skal verdensmesteren Gerwyn Price ikke frygte, at der er nogen, der kan hale ind på hans førsteplads.

Masters er tidligere blevet vundet af Phil Taylor (2013), James Wade (2014), Michael van Gerwen (2015-2019) og Peter Wright (2020).

Det endelige kampprogram ved Masters er endnu ikke offentliggjort. Det er til gengæld lodtrækningen, som du kan danne dig et overblik over her nedenfor.


Lodtrækning – Masters
Første runde
(16) Joe Cullen v (17) Stephen Bunting
(9) Michael Smith v (24) Adrian Lewis
(13) Glen Durrant v (20) Mervyn King
(12) Ian White v (21) Mensur Suljovic
(15) Jose de Sousa v (18) Jonny Clayton
(10) Dimitri Van den Bergh v (23) Chris Dobey
(14) Krzysztof Ratajski v (19) Simon Whitlock
(11) Daryl Gurney v (22) Jeffrey de Zwaan

Anden runde
(1) Gerwyn Price v (16) Joe Cullen/(17) Stephen Bunting
(8) Gary Anderson v (9) Michael Smith/(24) Adrian Lewis
(4) Rob Cross v (13) Glen Durrant/(20) Mervyn King
(5) Nathan Aspinall v (12) Ian White/(21) Mensur Suljovic
(2) Michael van Gerwen v (15) Jose de Sousa/(18) Jonny Clayton
(7) James Wade v (10) Dimitri Van den Bergh/(23) Chris Dobey
(3) Peter Wright v (14) Krzysztof Ratajski/(19) Simon Whitlock
(6) Dave Chisnall v (11) Daryl Gurney/(22) Jeffrey de Zwaan


Læs også:

Opdateret verdensrangliste efter VM

PDC bekræfter: Disse spillere er udtaget til Premier League 2021

Gerwyn Price er ny verdensmester og overtager førstepladsen på verdensranglisten

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*