Årets Danske Dartspiller 2020: De tre nominerede drengespillere

Foto: Arkiv

I løbet af de kommende dage offentliggøres navnene på de spillere, som er nomineret til priserne som årets danske dartspillere 2020.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan

Som det blev beskrevet her på hjemmesiden den 28. december, så vil vi de kommende dage offentliggøre navnene på de spillere, der er nomineret til prisen som “Årets Danske Dartspiller 2020”. Prisen uddeles i seks forskellige kategorier, hvilket du kan læse mere om her. Det er dog endnu ikke fastlagt, hvornår priserne bliver overrakt, da det afhænger af coronasituationen.

I den forbindelse vil de tre nominerede spillere i hver af de seks forskellige kategorier (pigespillere, drengespillere, newcomers, paraspillere, damespillere og herrespillere) blive offentliggjort mellem fredag den 8. januar frem til onsdag den 13. januar. Her nedenfor kan du se de tre nominerede spillere til prisen som ”Årets Danske Drengespiller 2020″. Spillernes navne er oplistet i alfabetisk rækkefølge.

Læs også: Årets Danske Dartspiller 2020: De tre nominerede pigespillere
Læs også: Årets Danske Dartspiller 2020: De tre nominerede newcomers
Læs også: 
Årets Danske Dartspiller 2020: De tre nominerede paraspillere
Læs også: Årets Danske Dartspiller 2020: De tre nominerede damespillere


De tre nominerede spillere til prisen som “Årets Danske Drengespiller 2020”:

Marius Bo Nielsen (Route 180)
Største resultater 2020:
2. plads DM
2. plads Jysk/Fynske Mesterskaber
3. plads Aabenraa Open

Med en andenplads ved både DM og JFM har det på mange måder været lige ved og næsten for 16-årige Marius Bo Nielsen, hvis kontinuitet dog er blandt årsagerne til, at han i skrivende stund indtager andenpladsen på den danske juniorrangliste.

Foruden de førnævnte meritter så formåede Route 180-spilleren i 2020 dog også at toppe det jysk/fynske grundspil i juniorernes løbende turnering, hvor han blot tabte to ud af 24 kampe. Derudover har bruttolandsholdsspilleren været en væsentlig drivkraft for Route 180’s førstehold i danmarksserien, hvor han i skrivende stund har vundet 83,3% af sine kampe.

Nikolaj Jørgensen (Ringsted Dartklub)
Største resultater 2020:
1. plads DM
2. plads Sjællandske Mesterskaber
2. plads Aabenraa Open

I en alder af blot 14 år kunne Ringsteds Nikolaj Jørgensen i oktober knytte næverne efter at have vundet det individuelle danske mesterskab for drengespillere. Tidligere på året spillede han sig i øvrigt i finalen ved både Aabenraa Open og de Sjællandske Mesterskaber.

I juniorernes løbende turnering endte Nikolaj Jørgensen i øvrigt på andenpladsen i det sjællandske grundspil, alt imens han blandt sine voksne kollegaer har vist imponerende takter i 2. division øst, hvor han i den igangværende sæson har vundet 66,7% af sine kampe med et dertilhørende gennemsnit på blot 21,65 pile per vundet leg.

Robin Quist Stegler (DK26 Hvidovre)
Største resultater 2020:
1. plads Sjællandske Mesterskaber
1. plads Aabenraa Open

15-årige Robin Quist Stegler er for andet år i træk nomineret til prisen som årets danske drengespiller, efter en sæson hvor han blandt andet triumferede ved både det sjællandske mesterskab og Aabenraa Open.

Robin Quist Stegler har derudover vist fine takter for DK26 i seniorrækkerne, hvor han har repræsenteret klubben i både 3.- og 2. division. Herudover har bruttolandsholdsspilleren også været særdeles aktiv i diverse online-turneringer, hvor han sågar formåede at levere en 9-darter i WDA-regi.


Læs også:

Dansk Dart Union og Dartnyheder.dk hylder igen årets danske dartspillere

PDC bekræfter: Disse spillere er udtaget til Premier League 2021

Årets Danske Dartspiller 2019: De tre nominerede herrespillere

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*