Jonny Clayton i kæmpe triumf: Vinder Masters og tager den sidste plads i Premier League

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Chris Dean

Jonny Clayton sikrede sig i går karrierens største resultat, da han besejrede Mervyn King i finalen ved The Masters.

Verdensranglistens nummer 18, walisiske Jonny Clayton, fuldendte i går en gedigen overraskelse ved Masters, hvor han med et tårnhøjt niveau ikke blot sikrede sig den samlede sejr men også den sidste plads i den kommende Premier League-sæson.

Efter at have besejret José de Sousa og Michael van Gerwen i turneringens indledende kampe fulgte ‘The Ferret’ i går op med sejre over James Wade, Peter Wright og Mervyn King, hvortil hans laveste gennemsnit over hele dagen lød på intet mindre end 104,09.

Masters-sejren er Jonny Claytons første individuelle TV-sejr i karrieren. Den 46-årige waliser står dog også noteret for to Players Championship-titler og en enkelt sejr på Europa Touren, alt imens han og Gerwyn Price sidste år triumferede ved World Cup of Darts.

For Mervyn Kings vedkommende betyder gårsdagens nederlag, at han nu har optrådt i intet mindre end syv majorfinaler i sin PDC-karriere. Han har dog fortsat sin første sejr til gode.

Eftersom Masters ikke er en ranglisteturnering, så får resultaterne ikke betydning for verdensranglisten, hvor det altså fortsat er Gerwyn Price der indtager førstepladsen. Du kan danne dig et overblik over den nuværende verdensrangliste her.

Selvom Jonny Clayton nu kan se frem til sin debut som fast Premier League-spiller, så ved han endnu ikke, hvornår det bliver. PDC er således fortsat afventende i forhold til at fastlægge Premier League-datoerne, da forbundet afventer coronasituationen, i håbet om at man til foråret igen vil kunne få tilskuere ind til turneringen.

Næste opgave for Jonny Clayton og resten af PDC-spillerne lader derfor til at blive ved UK Open, der begynder den 5. marts. Inden da afholdes Q-School mellem den 8.-17. februar, hvor der vil være hele ni danskere blandt deltagerne. Det kan du læse mere om her.


Resultater – Masters 31. januar
Kvartfinaler
Mervyn King (101,76) 10-3 (95,83) Nathan Aspinall
Gerwyn Price (105,60) 10-6 (92,30) Adrian Lewis
Peter Wright (104,72) 10-5 (97,51) Dave Chisnall
Jonny Clayton (105,41) 10-9 (104,02) James Wade

Semifinaler
Mervyn King (97,18) 11-10 (99,46) Gerwyn Price
Jonny Clayton (104,09) 11-10 (99,95) Peter Wright

Finale
Jonny Clayton (104,10) 11-8 (94,95) Mervyn King


Læs også:

Stålfaste Gary Anderson: ‘Jeg skal nok vinde endnu en VM-titel, det er helt sikkert’

Per Laursen millimeter fra at sende Jonny Clayton ud af Danish Darts Open

PDC bekræfter: Disse spillere er udtaget til Premier League 2021

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*