Simon Bak og Michelle Merlit i fornem hæder: Her er alle vinderne af “Årets Danske Dartspiller 2020”

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Daniel Tyge Thybøl/Dansk Dart Union

Simon Bak blev sidste år hædret som “Årets Danske Newcomer 2019”. Her til aften blev han så hyldet som “Årets Danske Herrespiller 2020” for næsen af Per Laursen og Niels Heinsøe.

Simon Bak og Michelle Merlit kan glæde sig over priserne som årets bedste mandlige- og kvindelige danske dartspiller 2020. Det står klart, efter at Dansk Dart Union mandag aften har offentliggjort vinderne i de seks forskellige kategorier ved kåringen af “årets danske dartspiller”.

Mens det er første gang, at 25-årige Simon Bak modtager prisen som årets danske herrespiller, så er det andet år i træk, at 28-årige Michelle Merlit løber med prisen hos damerne. Det er i øvrigt også blot andet år i træk, at kåringerne af årets danske dartspillere afholdes.

Foruden hæderen af Simon Bak og Michelle Merlit, så er der også hæder at afhente for fire andre spillere. Mens Martin Frank løb med titlen som årets danske dartspiller i para-rækken, så kan Aabenraas 26-årige Andreas Toft Jørgensen, der i næste uge deltager ved PDC’s Q-School, glæde sig over titlen som årets “newcomer” – en pris der går til en spiller, der har haft et særligt bemærkelsesværdigt gennembrud. Sidste år blev den pris i øvrigt vundet af førnævnte Simon Bak.

I juniorrækkerne blev det DK26’s Robin Stegler, der løb afsted med titlen som årets drengespiller, alt imens Marie Hedegaard vandt titlen i pigerækken.

Priserne som årets danske dartspillere er blevet overrakt efter afstemning blandt landets elitespillere, klubformænd, landstrænere, bestyrelsesmedlemmer i Dansk Dart Union og Dartnyheder.dk.

Du kan se en oversigt over alle årets vindere og nominerede spillere her nedenfor:

Kategori Vinder Øvrige nominerede
Årets Herrespillere Simon Bak (Fluen) Per Laursen (Potten)
Niels Heinsøe (Potten)
Årets
Damespiller
Michelle Merlit (Neptun) Vibeke Solvik (DK26 Hvidovre)
Janni Larsen (Fluen)
Årets
Paraspiller
Martin Frank (Arrows Frederiksværk) Brian Flink (Jyden Dartklub)
Carsten Steensig (Royal)
Årets
Newcomer
Andreas Toft Jørgensen (Aabenraa) Merete Kjær (Kælderen)
Martin Frank (Arrows Frederiksværk)
Årets Drengespiller Robin Stegler (DK26 Hvidovre) Nikolaj Jørgensen (Ringsted)
Marius Bo Nielsen (Route 180)
Årets
Pigespiller
Marie Hedegaard (Potten) Melissa Drue Reus (Assens)
Nadja Skovlund (Dart Odense)

Tidligere vindere af “Årets Danske Dartspiller”:

Kategori Vinder 2020 Vinder 2019
Årets Herrespillere Simon Bak (Fluen) Per Laursen (Potten)
Årets
Damespiller
Michelle Merlit (Neptun) Michelle Merlit (Neptun)
Årets
Paraspiller
Martin Frank (Arrows Frederiksværk) Ikke afholdt
Årets
Newcomer
Andreas Toft Jørgensen (Aabenraa) Simon Bak (Fluen)
Årets Drengespiller Robin Stegler (DK26 Hvidovre) Sebastian Bech (FIOV)
Årets
Pigespiller
Marie Hedegaard (Potten) Anick Sonnichsen (DK26 Hvidovre)

Læs også:

Per Laursen peger på Simon Bak som sin arvtager

Portrætinterview med Andreas Toft Jørgensen: Om ambitioner ved Q-School og drømmen om en professionel karriere

DDU offentliggør: Her er de danske bruttolandshold

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*