Gerwyn Price toppede sidste år PDC’s ProTour-rangliste foran Peter Wright og Michael van Gerwen.
Torsdag eftermiddag indledes en ny sæson på PDC’s ProTour. Mere konkret afholdes fire Players Championship-turneringer på fire dage, så selvom PDC har valgt at brande de kommende fire spilledage under navnet “Super Series”, så indebærer turneringsformatet i al sin enkelthed sæsonens første fire gulvturneringer.
Hver af de fire Players Championship-turneringer starter hver dag klokken 15:00 og vil kunne følges live på DartConnect og PDC.tv. Super Series er i øvrigt den første mærkbare styrkeprøve, inden UK Open starter den 5. marts.
Alle PDC’s 128 Tour Card-indehavere har mulighed for at deltage ved Players Championship-turneringen. Jamie Hughes, Cristo Reyes, Wesley Harms, Darren Penhall, Wayne Jones, Florian Hempel og Robert Marijanovic har imidlertid meldt afbud, og bliver derfor erstattet af Rusty-Jake Rodriguez, Luc Peters, Rowby-John Rodriguez, Lorenzo Pronk, Chas Barstow, Michael Rasztovits og Martin Thomas.
Players Championship-touren er i øvrigt fundamentet for at de nye Tour Card-indehavere kan vinde præmiepenge til verdensranglisten og dermed kvalificere sig til de store TV-turneringer. PDC’s gulvturneringer har derfor stor betydning for spillere som Raymond van Barneveld og Scott Mitchell, der på nuværende tidspunkt har nul point på PDC’s verdensrangliste, efter de for nyligt vandt deres respektive Tour Cards ved Q-School.
De fire Players Championship-turneringer afholdes som bekendt mellem den 25.-28. februar, og hver turnering begynder klokken 15:00. Du kan se live-scores fra alle kampe på DartConnect, alt imens du kan streame udvalgte kampe på PDC.tv.
Læs også:
Video: Tilbageblik – da René Johansen næsten tog fusen på Scott Mitchell ved Denmark Open 2017
Premier League datoerne er offentliggjort – kommer til at starte uden publikum
Dartnyheder.dk’s træningsprojekt: Se resultaterne efter uge 3/13
Be the first to comment