Dartnyheder.dk’s træningsprojekt: Se resultaterne efter uge 11/13

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Arkiv

Mellem den 1. februar frem til den 3. maj kører Dartnyheder.dk et 13 ugers træningsprogram med fire frivillige spillere. Læs her om spillernes resultater efter de første 11 uger af træningsprojektet.

Fra den 1. februar frem til den 3. maj vil man her på Dartnyheder.dk kunne følge udviklingen hos fire spillere, der frivilligt deltager i et 13 ugers langt træningsforløb.

Træningsforløbet er ledet af Daniel Tyge Thybøl, der undervejs i projektet bidrager med træningsprogrammer og teknisk analyse til spillerne.

Hver mandag vil spillernes profiler blive opdateret med deres seneste træningsresultater og ugentlige træningsindsats, hvilket betyder, at man får muligheden for et indgående indblik i spillernes udvikling.

Her nedenfor kan du danne dig et overblik over spillernes samlede udvikling, alt imens du også har mulighed for at gå ind på spillernes individuelle profiler, hvor du kan se deres individuelle udvikling efter den 11. uge af træningsprojektet.


Spillerprofiler:

Andreas Nordmark Eriksen

Frank Enemark

René Helmer Nielsen

Søren Thygesen


Daniel Thybøls kommentarer til 11. uge af træningsprojektet:

– 11. uge af træningsprojektet har på alle måder været et ubetinget højdepunkt. I søndagens gennemgang af de ugentlige statistikøvelser lykkedes det således alle fire spillere at slå deres individuelle rekord i 501-øvelsen. Ser man på den baggrund på spillernes samlede gennemsnit, så har gennemsnittet rykket sig med næsten 12 point i forhold til første uge af træningsprogrammet, hvilket er helt utroligt. Det tjener i dén grad til ære for spillerne, som virkelig har trænet hårdt de seneste måneder.

TræningsøvelseGennemsnit uge 1-4Gennemsnit uge 5-8Gennemsnit uge 9-12Forskel uge 1-4 og 9-12
Doubleøvelsen4,66/305,53/305,58/30+0,92
Tripleøvelsen4,03/304,52/305,17/30+1,14
501 46,3248,5952,46+6,14
501 (første ni pile)55,9961,2764,09+8,10

– Selvom alle fire spillere har rykket sig enormt meget, så vil jeg alligevel starte med at fremhæve Søren og Frank, som hver især rundede en imponerende milepæl ved søndagens træningsøvelser. Først formåede Søren at levere et suverænt resultat i 501-øvelsen, hvor han slog sin foregående rekord med hele 4 point, mens han også slog sin rekord i tripleøvelsen. Herefter formåede Frank for første gang at snitte over 60 i sin 501-øvelse, hvilket jeg ved, har været en personlig målsætning. Det er virkelig imponerende.

– Også René og Andreas har god grund til at være tilfredse med deres udvikling. Jeg hæfter mig særligt ved, at Renés fire bedste resultater i 501-øvelsen er kommet gennem de seneste fire uger, hvilket selvsagt ikke er nogen tilfældighed. Det glæder mig, for René bruger også enormt mange timer foran træningsskiven, så det er virkelig opløftende. Og så er det jo bare prikken over i’et, at Andreas i går satte personlig rekord i både triple- og 501-øvelsen. Det er god grund til at være tilfreds, her hvor der kun er 14 dage tilbage af træningsforløbet.


Spillernes samlede udvikling

Her nedenfor har du mulighed for at se gennemsnittet for de fire spilleres samlede udvikling. Spillerne skal hver søndag gennemføre tre forskellige statistikøvelser, hvilket markerer kulminationen på spillernes ugentlige træning. Øvelserne laves for at kunne måle spillernes progression.

I 11. uge af træningsprojektet har de fire spillere i gennemsnit trænet 10 timer og 5 minutter.

Doubler:
Spillerne er blevet bedt om at kaste 30 pile efter både double 20, double 18, double 16 og double 12. Hver spiller har således kastet i alt 120 pile efter fire forskellige doubler. Her nedenfor kan du se udviklingen i spillernes samlede niveau i doubleøvelsen:

1. februar: 3,94/30
8. februar: 5,44/30
15. februar: 4,38/30
22. februar: 4,88/30
1. marts: 5,06/30
8. marts: 6,25/30
15. marts: 5,56/30
22. marts: 5,25/30
29. marts: 5,06/30
5. april: 6,06/30
12. april: 5,06/30
19. april: 6,13/30

Tripler:
Spillerne er blevet bedt om at kaste 30 pile efter både triple 20, triple 19 og triple 18. Hver spiller har således kastet i alt 90 pile efter tre forskellige tripler. Her nedenfor kan du se udviklingen i spillernes samlede niveau i tripleøvelsen:

1. februar: 3,33/30
8. februar: 3,33/30
15. februar: 5,11/30
22. februar: 4,33/30
1. marts: 4,17/30
8. marts: 4,17/30
15. marts: 4,25/30
22. marts: 5,50/30
29. marts: 5,00/30
5. april: 4,50/30
12. april: 5,25/30
19. april: 5,92/30

501:

Spillerne er blevet bedt om at spille 10 legs uden modstander (eller mod det laveste niveau på en eventuel træningsapp). Herefter noteres spillerens gennemsnit samt gennemsnittet for de første ni pile. Her er det særligt statistikken for spillerens samlede gennemsnit (den blå linje), der er interessant, eftersom det i højere grad giver det fulde billede af spillerens niveau.

Gennemsnit første ni pile:
1. februar: 52,49
8. februar: 55,90
15. februar: 58,43
22. februar: 57,14
1. marts: 59,59
8. marts: 63,26
15. marts: 61,08
22. marts: 61,15
29. marts: 62,06
5. april: 63,81
12. april: 62,86
19. april: 67,61

Samlet gennemsnit:
1. februar: 44,46
8. februar: 44,75
15. februar: 49,51
22. februar: 46,57
1. marts: 46,67
8. marts: 49,42
15. marts: 50,46
22. marts: 47,81
29. marts: 51,61
5. april: 52,21
12. april: 49,73
19. april: 56,30


Læs også:

Dartnyheder.dk’s træningsprojekt

Dansk Dart Union og WDF aflyser VM 2021

Gerwyn Price udelukket fra Premier League efter positiv coronatest

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*