PDC har i dag offentliggjort datoerne for 12 turneringer på Challenge- og Development Touren.
Så er der godt nyt for de ni danske spillere, der i februar deltog ved PDC’s Q-School.
PDC har således i dag offentliggjort datoerne på 12 Challenge Tour-turneringer, der skal afholdes i løbet af 2021. Challenge Touren er i den forbindelse en turnering, der er åben for alle spillere, der deltog ved PDC’s Q-School, men ikke vandt et Tour Card. Dermed har Andreas Toft Jørgensen, Claus Nielsen, Ivan Springborg Poulsen, Michael Seemann, Niels-Jørgen Hansen, Nielsen Heinsøe, Bent Lambertsen, Tom Veje Kristensen og Brian Rohmann Andersen alle mulighed for at deltage ved de 12 turneringer.
Foruden Challenge Touren har PDC også offentliggjort, at der vil blive afholdt 12 Development Tour-turneringer. Development Touren er for spillere mellem 16-23 år, og der er i den sammenhæng ikke noget krav om, at spillerne skal have deltaget ved Q-School.
• Split into UK and Europe
• 24 events on each tour
• Tour Cards & World Championship spots up for grabs✅ Details have been confirmed for the 2021 PDC Unicorn Challenge and Development Tour seasons.
Full info➡️ https://t.co/VrzmbenGzH pic.twitter.com/5s9XydeNOI
— PDC Darts (@OfficialPDC) May 10, 2021
Splittes op i to blokke
Af hensyn til de Covid-19 relaterede rejserestriktioner og fare for potentiel smitte har PDC valgt at dele Challenge Touren op i to “blokke”, således at der samlet set afholdes 24 turneringer, men at 12 afholdes i tyske Niederhausen mens de øvrige 12 afholdes i engelske Milton Keynes. Spillerne har i den sammenhæng kun mulighed for at deltage ved de turneringer, der er beliggende det sted, hvor de deltog ved Q-School. Alle de danske spillere har derfor kun mulighed for at deltage ved de 12 turneringer, der afholdes i Tyskland.
Ved hver enkelt Challenge Tour-turnering vil der være en samlet præmiepulje på godt og vel 86.000 danske kroner, hvoraf vinderen af hver enkelt turnering bliver tildelt en præmiecheck svarende til 17.000 danske kroner.
Hver enkelt spilledag vil der blive afholdt to Challenge Tour-turneringer. Det er endnu uvist, hvor mange af de danske Q-School deltagere, der har i sinde at deltage på Challenge Touren i 2021.
Datoer for PDC’s 12 Challenge Tour-turneringer i Niederhausen 2021:
2.-4. juli: Challenge Tour 1-6
3.-5 september: Challenge Tour 7-12
Læs også:
Statistik: Sådan gik det de danske Q-School deltagere i 2021
Efter Q-School: Claus Nielsen drømmer om et Tour Card i 2022
Be the first to comment