Skidt dag for Holbæk: Tabte overraskende til både Hovsa og Lido

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Kelly Deckers/PDC

Hovsa sikrede sig tidligere i dag sæsonens første sejr, da de besejrede forrige sæsons danmarksmestre fra Holbæk med cifrene 9-7. Hovsas største profil, Henrik Primdal, viste i den anledning fine takter med tre individuelle sejre undervejs.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan

Forrige sæsons danmarksmestre fra Holbæk fik langt fra den ønskede genopstart på DDU’s løbende turnering, som klubben ville have håbet på forud for lørdagens to opgør mod henholdsvis Viborg-klubben Hovsa og Lido fra Horsens.

Begge opgør blev således tabt med cifrene 9-7, hvilket betyder, at sjællænderne lader sig isolere på en foreløbig niendeplads i tabellen, hvor der dog fortsat er fire point ned til Hovsa under nedrykningsstregen.

Sæsonens første sejr for Hovsa

Netop Hovsa kunne efter sejren glæde sig over klubbens første sejr i indeværende sæson – en sejr der i høj grad var orkestreret af klubbens største profil Henrik Primdal samt Rene Davidsen, der hver især begge vandt tre kampe i holdkampen. Derudover noterede Jan Nielsen sig for to sejre, mens Patrik Korr vandt en enkelt kamp, hvilket altså var nok til at hive sæsonens første point i land.

Hovsa kan dog også glæde sig over, at Viborg-mandskabet har fået tilskrevet en skrivebordssejr på 16-0 over FIOV, der i dag måtte melde afbud til den i forvejen udskudte kamp mod Hovsa. Dermed står Hovsa noteret for i alt seks point i tabellen.

Holbæk manglede Brian C. Christiansen

Holbæk var ganske vist svækket forud for lørdagens kampe, eftersom de tidligere danmarksmestre måtte stille uden Brian C. Christiansen, der ellers havde spillet næsten alle foregående kampe for klubben i denne sæson. I stedet måtte Jørgen Ejlertsen træde til, hvilket resulterede i en enkelt sejr mod Hovsa, inden han tabte alle fire kampe mod Lido.

I kampen mod Lido var det i øvrigt interessant at se, hvordan Horsens-klubben ville klare sig uden deres tidligere profil, Jens Rene Antonsen, der under coronapausen har skiftet til Aalborg, alt imens heller ikke Henrik Vestbo var en del af holdet i lørdagens kampe.

Lido formåede dog alligevel at trække en sejr i land, efter at Thomas Michalek første an med tre sejr, alt imens både Kevin Coulsen, Michael Seemann og Morten Sørensen hver i sær vandt to kampe.

Nicolai Olsen lyste i mørket

Selvom Holbæk altså var uden Brian C. Christiansen, så var det alligevel en mindre overraskelse, at det tidligere så succesfulde mandskab skulle tabe begge lørdagens kampe. Nederlagene skete til trods for, at Holbæks Nicolai Olsen vandt syv ud af alle sine otte kampe, og dermed fortsatte sin lovende sæson i landets bedste dartrække.

Holbæks øvrige spillere, Daniel Jensen, Kenneth Byø og Jørgen Ejlertsen, vandt herudover henholdsvis fire, to og en enkelt kamp ud af deres i alt otte individuelle kampe.

Lørdagens kampe i 1. division var alle udsatte kampe fra tidligere i sæsonen. Der er nu en længere pause frem til den 18. august, før der igen tages hul på yderligere kampe i rækken.

Stillingen i 1. division 29. maj 2021:

#KlubKampeVundetUafgjortTabtScorePoint
1Kælderen11911+5228
2Potten11812+3825
3Aros11812+4425
4DK2611704+2421
5Fluen11632+2621
6Studsen11515-216
7Aabenraa11434+1415
8Lido10415-413
9Holbæk11317-2010
10Assens11227-208
12Hovsa11209-646
11FIOV100010-88-3


Læs også:

Oversigt: Alle 180’ere i 1. division (efter sjette spillerunde)

Rundens hold i 1. division (sjette spillerunde)

Potten henter forstærkning

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*