Efter sin anden turneringssejr på blot tre dage indtager canadiske Matt Campbell førstepladsen på den europæiske Challenge Tour-rangliste, hvor Andreas Toft Jørgensen nu er bedste dansker.
Denne søndag markerede afslutningen på sæsonens første ud af i alt to europæiske Challenge Tour-weekender, hvor alle spillere der deltog ved den europæiske Q-School tilbage i februar (men ikke vandt et Tour Card) havde mulighed for at deltage.
Efter sæsonens første seks turneringer er det i den forbindelse canadiske Matt Campbell der indtager førstepladsen på Challenge Tour-ranglisten. Campbell var med ved PDC’s verdensmesterskab i både 2020 og 2021, hvor særligt præstationerne ved dette års VM-opgør mod Scott Waites gjorde den internationale dartverden opmærksom på den 31-årige canadier.
Denne søndag levede Campbell så op til forventningerne og vandt således sin anden turneringssejr på blot tre dage, da han besejrede hollandske Jitse Van der Wal i finalen ved søndagens første turnering. I dagens anden turnering måtte Campbell dog tage til takke med et nederlag i kvartfinalen til belgiske Kenny Neyens, som sidenhen gik hele vejen og dermed vandt sin første seniortitel i PDC-regi i karrieren. 26-årige Kenny Neynes indtager nu andenpladsen på Challenge Tour-ranglisten.
Top 10 på Challenge Tour-ranglisten
Placering | Navn | Præmiepenge |
---|---|---|
1 | Matt Campbell | 4550 |
2 | Kenny Neyens | 3000 |
3 | Rowby-John Rodriguez | 2900 |
4 | Steven Noster | 2800 |
5 | Kevin Doets | 2150 |
6 | Lukas Wenig | 2050 |
7 | Richard Veenstra | 1650 |
8 | Toni Alcinas | 1450 |
9 | Ricardo Pietreczko | 1350 |
10 | Mario Vandenbogaerde | 1300 |
Andreas Toft Jørgensen bedste dansker
Set med danskerbrillerne løb 26-årige Andreas Toft Jørgensen i dag med størstedelen af opmærksomheden, da han indledte søndagens første turnering med sejre over franske Eric Boyer og tyske Kevin Luhr. Begge gange viste Aabenraa-spilleren international klasse ved at levere gennemsnit på 92, hvilket er hans højeste dokumenterede gennemsnit ved en officiel turnering nogensinde, og i øvrigt de ubetinget højeste gennemsnit af en dansker i PDC i 2021.
Andreas Toft Jørgensen fulgte sidenhen op med en 5-2 sejr over tyske Jonathan Parvaneh, hvilket kvalificerede danskeren til en plads blandt de sidste 16, hvilket er det bedste danske resultat på Challenge Touren i denne sæson.
I 1/8-finalen mod hollandske Chris Landman gik luften dog af ballonen for danskeren, der efter en middelmådig præstation tabte kampen 2-5. Samlet set ender Andreas Toft Jørgensen dog på 300 point for hele weekenden, hvilket rækker til en samlet placering som nummer 51 på Challenge Tour-ranglisten, hvor han dermed er den foreløbigt bedst placerede dansker.
Tre øvrige danskere hentede ligeledes point
Foruden Andreas Toft Jørgensen lykkedes det også Tom Veje Kristensen, Ivan Springborg Poulsen og Niels-Jørgen Hansen at vinde point til Challenge Tour-ranglisten. Mens Tom Veje Kristensen spillede sig blandt de sidste 64 ved begge søndagens turneringer, så måtte Ivan Springborg Poulsen og Niels-Jørgen Hansen nøjes med en enkelt pointgivende placering ved søndagens anden turnering.
Tom Veje Kristensen kan med sine 100 point i dag se sig noteret for 250 point i alt, hvilket rækker til en placering som nummer 62 på ranglisten, alt imens Ivan Springborg Poulsen og Niels-Jørgen Hansen er placeret som henholdsvis nummer 81 og 87 ud af samtlige 144 spillere.
Længere nede er Claus Bendix Nielsen placeret som nummer 107 og Michael Seemann som nummer 109, hvor begge spillere er noteret for 100 point i alt. Dermed er det kun Bent Lambertsen og Brian Rohmann Andersen, der endnu ikke har vundet point til ranglisten.
Den europæiske Challenge Tour holder nu en længere pause frem til den 3. september, hvor sæsonens seks sidste turneringer afholdes mellem den 3.-5. september.
Her nedenfor kan du danne dig et overblik over danskernes kampe ved søndagens to turneringer.
Oversigt over danske resultater ved Challenge Tour 5:
Sidste 256:
Andreas Toft Jørgensen BYE
Bent Lambertsen BYE
Brian Rohmann Andersen BYE
Claus Bendix Nielsen BYE
Ivan Springborg Poulsen BYE
Michael Seemann BYE
Niels-Jørgen Hansen BYE
Tom Veje Kristensen (83,5) 5-0 (70,3) Kevin Blomme
Sidste 128:
Andreas Toft Jørgensen (92,0) 5-1 (66,8) Eric Boyer
Bent Lambertsen (75,6) 0-5 (90,5) Robbie Knops
Brian Rohmann Andersen (65,8) 0-5 (80,8) Marco Obst
Claus Bendix Nielsen (70,4) 3-5 (67,6) Kevin Luhr
Ivan Springborg Poulsen (73,6) 0-5 (82,5) Matt Campbell
Michael Seemann (64,8) 4-5 (68,9) Roberto Vandaele
Niels-Jørgen Hansen (80,6) 4-5 (82,4) Moreno Blom
Tom Veje Kristensen (68,5) 5-4 (66,4) Remo Mandiau
Sidste 64:
Andreas Toft Jørgensen (92,0) 5-2 (74,0) Kevin Luhr
Tom Veje Kristensen (69,0) 2-5 (76,7) Maikel Verberk
Sidste 32:
Andreas Toft Jørgensen (78,3) 5-2 (76,0) Jonathan Parvaneh
Sidste 16:
Andreas Toft Jørgensen (73,5) 2-5 (79,7) Chris Landman
Oversigt over danske resultater ved Challenge Tour 6:
Sidste 256:
Andreas Toft Jørgensen BYE
Bent Lambertsen BYE
Brian Rohmann Andersen BYE
Claus Bendix Nielsen BYE
Ivan Springborg Poulsen BYE
Michael Seemann BYE
Niels-Jørgen Hansen BYE
Tom Veje Kristensen BYE
Sidste 128:
Andreas Toft Jørgensen (80,3) 1-5 (89,3) Thomas Junghans
Bent Lambertsen (75,9) 0-5 (88,4) Stefan Bellmont
Brian Rohmann Andersen (66,2) 0-5 (88,4) Patrick Plötz
Claus Bendix Nielsen (75,5) 1-5 (81,1) Steven Noster
Ivan Springborg Poulsen (74,3) 5-4 (76,5) Chris Landman
Michael Seemann (71,4) 4-5 (74,1) Jeffrey Van Egdom
Niels-Jørgen Hansen (75,5) 5-3 (66,5) Veniamin Symeonidis
Tom Veje Kristensen (66,3) 5-4 (58,8) Jonathan Parvaneh
Sidste 64:
Ivan Springborg Poulsen (74,1) 0-5 (85,4) José Justicia
Niels-Jørgen Hansen (74,7) 4-5 (72,5) Steve Wollener
Tom Veje Kristensen (75,4) 1-5 (83,7) Maikel Verberk
Læs også:
José de Sousa fortsætter storformen: Anden turneringssejr på to dage og ny imponerende rekord
Be the first to comment