I dag begynder Super Series 6: Sådan følger du kampene

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Den nye World Matchplay vinder, Peter Wright, jagter de kommende dage yderligere succes ved Super Series 6.

Mandag eftermiddag klokken 13:00 lyder startskuddet på sæsonens sjette Super Series, hvilket i al sin enkelthed indbefatter, at der afholdes tre Players Championship-turneringer på tre dage mellem mandag til onsdag.

Ved hver enkelt af de tre turneringer vil der være en samlet præmiepulje på 75.000 pund, hvilket svarer til godt og vel 650.000 danske kroner, hvoraf vinderen af hver enkelt turnering vil blive tildelt en præmiesum på cirka 87.000 danske kroner.

De tre turneringer er programsat til at starte klokken 13:00 på deres respektive spilledage, og vil som altid kunne følges live på DartConnect, alt imens PDC.tv viser udvalgte kampe på deres streamingtjeneste.

Der er på nuværende tidspunkt spillet 20 Players Championship-turneringer i indeværende sæson. Players Championship-ranglisten toppes i den forbindelse af José de Sousa, der selv har vundet tre turneringer. Herefter følger Joe Cullen og Michael Smith på anden- og tredjepladsen, alt imens Gerwyn Price, Peter Wright og Michael van Gerwen indtager de efterfølgende placeringer.

Top 64 på Players Championship-ranglisten vil kvalificere sig til TV-turneringen Players Championship Finals, der afholdes til november. I alt vil der blive afholdt 30 Players Championship-turneringer i 2021.


Læs også:

Her er kvalifikationskriterierne for World Cup of Darts og Nordic Darts Masters

José de Sousa vandt Players Championship 9 efter vanvittig præstation i finalen

Opdateret verdensrangliste efter World Matchplay

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*