Rundens hold i 1. division (syvende spillerunde)

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Rundens hold i 1. division efter syvende spillerunde består af fire spillere fra fire forskellige klubber.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan

Som et nyt tiltag her på Dartnyheder.dk, vil vi efter hver spillerunde i landets bedste dartrække udtage fire spillere til “rundens hold”.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at ordet “spillerunde” betegner de oprindelige kampdatoer, som er oplyst på Dansk Dart Unions hjemmeside. Det betyder, at udskudte kampe ikke vil kunne medregnes i overvejelserne om, hvem der bliver udtaget til rundens hold. Derudover vil lørdagskampe, hvor de respektive klubber traditionelt spiller to kampe hver, kun blive betragtet som en enkelt spillerunde. Der vil med andre ord være 12 spillerunder i sæsonen 2020/2021.


Spillerunder sæson 2020/2021:

  • 19-08-2020 (én holdkamp per hold)
  • 22-08-2020
  • 19-09-2020
  • 24-10-2020
  • 07-11-2020
  • 21-11-2020
  • 18-08-2021 (én holdkamp per hold)
  • 21-08-2021
  • 04-09-2021
  • 25-09-2021
  • 16-10-2021
  • 13-11-2021

Rundens hold vil blive udtaget på baggrund af flere kriterier; heriblandt deres placering og rating på Martin Hawkins statistikhjemmeside, dartistik.

Her nedenfor kan du læse begrundelsen for, hvorfor følgende fire spillere er udtaget til rundens hold efter syvende spillerunde i landets bedste dartrække sæson 2020/2021. Bemærk dog, at hverken Kælderen eller Assens var i aktion i syvende spillerunde.


Rundens hold i 1. division (syvende spillerunde)

Dennis Lindskjold, Fluen (2)

Til trods for et enkelt nederlag til Andreas Toft Jørgensen i Fluens 10-6 sejr over lokalrivalerne fra Aabenraa er Dennis Lindskjold en sikker mand på rundens hold i landets bedste dartrække.

Efter det indledende nederlag fulgte Lindskjold således op med tre sejre over henholdsvis Daniel Vogt, Niels-Jørgen Hansen og Bjørn Oliver Derichs, og leverede ved samme lejlighed et gennemsnit på blot 17,45 pile per vundet leg over hele holdkampen. En stærk præstation i en vigtig kamp, der sikrer 43-årige Lindskjold sin anden udtagelse til “rundens hold” i indeværende sæson.

Niels Heinsøe, Studsen (3)

Den profilerede bruttolandsholdsspiller fik en perfekt debut for sin nye klub, efter den 51-årige bruttolandsholdsspiller tilbage i februar skiftede til københavnerne på bekostning af den østjyske storklub Potten.

Med fire individuelle sejre over Hvidovreklubben DK26 var Heinsøe således en stærkt medvirkende faktor til, at Studsen vandt opgøret 11-5. Undervejs i kampen noterede Heinsøe sig i øvrigt for et flot gennemsnit på 18,67 pile per vundet leg.

Niels-Jørgen Hansen, Aabenraa (3)

Som nævnt ovenfor måtte Niels-Jørgen Hansen tage til takke med et nederlag til Dennis Lindskjold, da de to danske topspillere stod overfor hinanden i onsdagens kamp mellem Aabenraa og Fluen.

Alligevel markerede den 55-årige sønderjyde sig særdeles positivt i opgøret, eftersom han ikke blot besejrede Fluens helt store profil, Simon Bak, med de overbevisende cifre 3-0, men også indkasserede sejre over velspillende Allan Bak og Henning von Essen. Bruttolandsholdsspilleren leverede da også rundens tredjebedste gennemsnit i antallet af pile per vundet leg på 17,91.

Philip Jakob Larsen, Aros (1)

Til trods for statistik set at være fjerdemand på førsteholdet i Aros, så var Philip Jakob Larsen den eneste af klubbens spillere, der formåede at vinde alle sine fire kampe, da Aros i onsdags hentede en overvældende sejr på hele 13-3 over de traditionelt så stærke lokalrivaler fra Potten.

Philip Jakob Larsen formåede således at besejre ingen ringere end Pottens helt store profiler, Per Laursen og Mogens Christensen, men også Carl Henrik Hansen og Justin Thurley. Det er en præstation, der, til trods for det relativt høje antal pile per vundet leg (19,92), kvalificerer aarhusianeren til sin første udtagelse til rundens hold i 1. division.


Alle individuelle præstationer i 1. division i syvende spillerunde (kilde: Dartistik/Martin Hawkins)

Ingen tilgængelig beskrivelse.


Oversigt over udtagede spillere til rundens hold:

Første spillerunde:

  • Niels-Jørgen Hansen, Aabenraa
  • Brian C. Christiansen, Holbæk
  • Patrick Heinsøe, Studsen
  • Mogens Christensen, Potten

Anden spillerunde:

  • Simon Bak, Fluen
  • Dennis Lindskjold, Fluen
  • Niels-Jørgen Hansen, Aabenraa
  • Glenn Honoré, Kælderen

Tredje spillerunde:

  • Simon Bak, Fluen
  • Kenneth Hansen, DK26 Hvidovre
  • Anders Zaar, Kælderen
  • Niels Heinsøe, Potten

Fjerde spillerunde:

  • Niels Heinsøe, Potten
  • Simon Bak, Fluen
  • Tom Veje Kristensen, Aros
  • Jens Rene Antonsen, Lido

Femte spillerunde:

  • Simon Bak, Fluen
  • Peter Hviid Jensen, Aros
  • Mogens Christensen, Potten
  • Brian Løkken, DK26

Sjette spillerunde:

  • Peter Hviid Jensen, Aros
  • Kenneth Hansen, DK26
  • Benjamin Drue Reus, Assens
  • Simon Bak, Fluen

Syvende spillerunde:

  • Dennis Lindskjold, Fluen
  • Niels Heinsøe, Studsen
  • Niels-Jørgen Hansen, Aabenraa
  • Philip Jakob Larsen

Stillingen i 1. division efter syvende spillerunde:

#KlubKampeVundetUafgjortTabtScorePoint
1Aros12912+5428
2Kælderen11911+5228
3Potten12813+2825
4Fluen12732+3024
5DK2612705+1821
6Lido12615-419
7Studsen12615-419
8Aabenraa12435+1015
9Holbæk12417-1213
10Assens11227-208
11Hovsa122010-666
12FIOV120012-102-3


Læs også:

Spillerstatistikker: Assens mod Aros

Spillerstatistikker: Assens mod Potten

Aros overtager førstepladsen efter storsejr over Potten

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*