Fallon Sherrock og Michael van Gerwen er klar til finalen ved Nordic Darts Masters

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Fallon Sherrock leverede et sensationelt comeback mod Dimitri Van den Bergh i semifinalerne ved Nordic Darts Masters.

Hun var egentlig bagud med både 1-7 og 3-9, men alligevel lykkedes det Fallon Sherrock at levere et sensationelt comeback mod verdensranglistens nummer fem, Dimitri Van den Bergh, i hendes semifinale ved Nordic Darts Masters. Fallon Sherrock er dermed den første kvinde i en TV-finale i PDC nogensinde.

27-årige Sherrock måtte ganske vist overleve en række matchpile, inden hun til sidst kunne afgøre kampen med en lukning på 100 foran 4.500 ellevilde danske tilskuere.

Fallon Sherrock besejrede først danske Niels Heinsøe 6-1 i første runde ved Nordic Darts Masters, og skulle så oprindeligt have mødt verdensmesteren Gerwyn Price i anden runde. Price måtte dog melde afbud som konsekvens af en albueskade, og Sherrock var derfor direkte videre til semifinalen.

Du kan se reaktionen fra fansene i Forum, da Fallon Sherrock besejrede Dimitri Van den Bergh i videoen nedenfor: 

Møder Michael van Gerwen

I finalen kan Fallon Sherrock dog forvente, at hun muligvis skal levere sin bedste præstation i karrieren, hvis hun skal formå at gå hele vejen og blive den første kvindelige vinder af en TV-turnering i PDC nogensinde.

I finalen møder ‘The Queen of the Palace’ således den tredobbelte verdensmester Michael van Gerwen, der i sin semifinale besejrede Jonny Clayton 11-7 med et gennemsnit på 102,80. Lykkes det ‘MVG’ at vinde kampen, så vil det være hans første turneringssejr siden november 2020.

Finalen indledes lørdag aften omkring klokken 22:45. Kampen kan ses live på PDC.tv, Viaplay og TV3 Max.


Læs også:

Jonny Clayton stjal rampelyset – her er alle semifinalister ved Nordic Darts Masters

Gerwyn Price trækker sig fra Nordic Darts Masters

Analyse: Danskernes chance for succes i første runde ved Nordic Darts Masters

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*