Efter 340 dages sejrstørke, lykkedes det i går Michael van Gerwen at vinde sin første ranglisteturnering siden november 2020.
2021 har været en svær sæson for den tredobbelte verdensmester, Michael van Gerwen. Hollænderen vandt ganske vist Nordic Darts Masters i København tilbage i midten af september, men har ellers haft sin første sejr ved en ranglisteturnering til gode.
Onsdag aften fik 32-årige ‘MVG’ dog sat en stopper for den uhørt lange sejrstørke, da han med en finalesejr på 8-5 over Nathan Aspinall ved sæsonens 29. Players Championship-turnering kunne notere sig for sin første turneringssejr ved en ranglisteturnering siden Players Championship Finals den 29. november sidste år. Med andre ord måtte den ellers så sejrsvante verdensstjerne vente hele 340 dage på sin næste ranglistesejr.
Onsdagens turneringssejr markerer Michael van Gerwens 31. titel på Players Championship-touren i karrieren. ‘MVG’ rykker i øvrigt op som nummer otte på denne sæsons Players Championship-rangliste, der fortsat toppes af José de Sousa, mens Peter Wright og Jonny Clayton indtager de efterfølgende placeringer.
Samlet set endte Michael van Gerwen i går med et turneringsgennemsnit på 100,23, efter at have besejret Boris Krcmar, Peter Hudson, Andy Boulton, Brendan Dolan, Kryzstof Ratajski, Damon Heta og altså Nathan Aspinall i finalen.
Players Championship-touren fortsætter klokken 13:00 i eftermiddag, hvor der tages hul på sæsonens sidste Players Championship-turnering. Her vil det blive endeligt afgjort, hvilke 64 spillere der kvalificerer sig til TV-turneringen Players Championship Finals, der afholdes mellem den 26.-28. november. Prominente navne som Simon Whitlock, Scott Waites og Max Hopp er blandt de spillere, der i dag er tvunget til at levere et godt resultat, hvis de vil kvalificere sig til turneringen.
Players Championship 30 kan ses live på PDC.tv. Indtil da kan du her nedenfor se en oversigt over de afgørende resultater fra Players Championship 29. Alle øvrige resultater kan findes på DartConnect.
Resultater – Players Championship 29
Onsdag 3. november
Sidste 16
Jelle Klaasen (102,61) 6-2 (82,72) Michael Smith
Damon Heta (96,20) 6-3 (96,00) Florian Hempel
Krzysztof Ratajski (106,09) 6-0 (77,48) Jason Heaver
Michael van Gerwen (98,16) 6-5 (99,62) Brendan Dolan
Nathan Aspinall (95,30) 6-3 (100,52) Jose de Sousa
Ryan Searle (103,29) 6-4 (91,46) Martin Lukeman
Kim Huybrechts (95,72) 6-2 (94,20) Martin Thomas
William O’Connor (101,19) 6-5 (96,82) Jonny Clayton
Kvartfinaler
Damon Heta (101,33) 6-0 (95,29) Jelle Klaasen
Michael van Gerwen (107,21) 6-2 (101,20) Krzysztof Ratajski
Nathan Aspinall (109,23) 6-4 (100,59) Ryan Searle
William O’Connor (92,43) 6-3 (89,46) Kim Huybrechts
Semifinaler
Michael van Gerwen (96,89) 7-3 (89,90) Damon Heta
Nathan Aspinall (100,64) 7-4 (94,29) William O’Connor
Finale
Michael van Gerwen (102,30) 8-5 (102,57) Nathan Aspinall
Læs også:
Niels-Jørgen Hansen overtager førstepladsen på Søren Søgaard-ranglisten
DDU tager skelsættende beslutning: Fremover skal drenge og piger spille i samme række
Be the first to comment