Michael Smith var i VM-finalen i 2019, og er nu klar til kvartfinalerne tre år senere.
Efter sejre ved Masters, Premier League, World Grand Prix og World Series of Darts Finals har Jonny Clayton været den mest succesfulde spiller på TV i 2021. Desværre for waliserens mange tilhængere, er ‘The Ferret’ dog ikke længere en del af PDC’s verdensmesterskab, efter at 47-årige Clayton sent onsdag aften tabte til verdensranglistens nummer ni, Michael Smith, i VM’s fjerde runde.
Jonny Clayton, der selv ligger nummer otte på verdensranglisten, kom ellers foran 2-0 i sæt, og lignede på daværende tidspunkt en ubetinget storfavorit i opgøret. Herfra fik Smith dog vendt kampen på en tallerken, da han på imponerende vis formåede at vinde kampens tre efterfølgende sæt, og dermed selv bragte sig i front.
Clayton fik dog sat en kæp i hjulet på Smith, da waliseren udlignede til 3-3, og sågar havde udlægget i kampens sidste og afgørende sæt.
Det afgørende sæt blev sidenhen et særdeles mindeværdigt et af slagsen, hvor særligt høje lukninger og et hav af 180’ere blev afgørende for kampens endelige resultat. Kampen skulle vindes med to legs, med mindre der i sidste sæt stod 5-5, og selvom det var tæt på, så fik Michael Smith afgjort kampen inden da, da han med tre vundne legs i træk afgjorde kampens sidste sæt med stillingen 6-4 i legs. Særligt lukningen på 72 for at udligne til 4-4 var i den sammenhæng vigtigt, eftersom Clayton stod på blot 24 point efter 12 pile, og her havde muligheden for at afgøre kampen. Sådan gik det imidlertid ikke, og Clayton fik aldrig en eneste matchpil, til trods for sit fornemme gennemsnit på 102,48. Dermed snittede Clayton over 102 i alle sine tre kampe ved det igangværende verdensmesterskab.
Møder Gerwyn Price i kvartfinalen
Michael Smith er nu videre til karrierens tredje kvartfinale ved VM, hvor han nytårsdag møder den regerende verdensmester, Gerwyn Price, der kort forinden kampen mellem Smith og Clayton besejrede hollandske Dirk van Duijvenbode 4-1. Hollænderen var i den forbindelse langt under sit vanlige niveau, og endte således med et skuffende gennemsnit på blot 83,22.
Gerwyn Price endte selv med et gennemsnit på 96,66, og vandt i øvrigt hele 12 legs i træk, efter han lagde ud med at tabte kampens indledende sæt.
Forud for Gerwyn Prices VM-avancement lykkedes det desuden januar måneds VM-finalist, Gary Anderson, at besejre Ian White 4-3. White var ellers foran 3-0 i sæt, og missede sågar en enkelt matchpil undervejs, inden Anderson fik kæmpet sig tilbage, og dermed er videre til VM’s fjerde runde for intet mindre end ottende år i træk. Her møder den dobbelte verdensmester Rob Cross for en plads i VM’s kvartfinaler.
VM fortsætter i eftermiddag fra klokken 13:30. Du kan se dagens kampprogram og sendeplan længere nede i denne artikel, hvor du også finder en oversigt over onsdagens resultater. Læs i øvrigt mere om resultaterne af onsdagens eftermiddagskampe her.
Se/gense højdepunkterne fra onsdagens aftenprogram ved VM:
VM 2022 – resultater
Onsdag 29. december
Eftermiddagsprogram (13:30) – Live på PDC.tv, Viaplay og TV3 Sport
3x Tredje runde
Jose De Sousa (83,89) 3-4 (88,54) Alan Soutar (R3)
Dave Chisnall v Luke Humphries (R3) – Luke Humphries er videre uden kamp, efter Dave Chisnall er testet positiv for Covid-19
Nathan Aspinall (95,56) 0-4 (98,35) Callan Rydz (R3)
Aftensprogram (20:00) – Live på PDC.tv, Viaplay og TV3 Sport
1x Tredje runde, 2x Fjerde runde
Gary Anderson (90,31) 4-3 (88,56) Ian White (R3)
Gerwyn Price (96,66) 4-1 (83,22) Dirk van Duijvenbode (R4)
Jonny Clayton (102,48) 3-4 (99,84) Michael Smith (R4)
VM 2022 – kampprogram
Torsdag 30. december
Eftermiddagsprogram (13:30) – Live på PDC.tv, Viaplay og TV3 Sport
3x Fjerde runde
Raymond Smith v Mervyn King (R4)
Alan Soutar v Callan Rydz (R4)
Chris Dobey v Luke Humphries (R4)
Aftensprogram (20:00) – Live på PDC.tv, Viaplay og TV3 Sport
3x Fjerde runde
James Wade v Martijn Kleermaker (R4)
Gary Anderson v Rob Cross (R4)
Peter Wright v Ryan Searle (R4)
Læs også:
Alan Soutars drømmedebut fortsætter – to Premier League-spillere er ude af VM
Peter Wright og Rob Cross imponerede efter Michael van Gerwens mareridtsexit
Endnu et VM-afbud: Dave Chisnall trækker sig fra verdensmesterskabet
Be the first to comment