56-årige Bent Lambertsen var blandt dagens fire vindere i Gruppe A på den europæiske Q-School.
Bent Lambertsen er som den første dansker definitivt videre til Final Stage ved den europæiske Q-School. Det er faktum, efter den 56-årige østjyde i dag var blandt de fire vindere i Gruppe A på den europæiske Q-School. Dermed kan Lambertsen holde fri i morgen, mens de øvrige ni danskere skal i aktion ved den sidste turnering ved First Stage.
Bent Lambertsen lagde i mandagens turnering ud med to sejre på henholdsvis 5-0 og 5-2 over henholdsvis schweiziske Roland Meier og polske Wojciech Brulinski. I begge kampe lå Lambertsen med gennemsnit i midt 70-erne, og kunne derfor ikke siges at have spillet prangende.
I sine tre efterfølgende kampe viste Lambertsen dog høj klasse, da han med to gennemsnit på 86 og et enkelt på 83 formåede at spille sig hele vejen gennem dagens turnering. Blot to af Lambertsens 15 vundne legs i de sidste tre kampe blev vundet i mere end 18 dart.
Sammen med den tyske trio bestående af Jens Ziegler, Lukas Wenig og Dragutin Horvat lykkedes det således Lambertsen at spille sig blandt de sidste fire spillere, hvilket altså sikrer ham en definitiv plads ved Final Stage, der spilles mellem den 12.-15. januar. Her vil der være 128 spillere, der kæmper om 15 Tour Cards.
Vladimir Andersen ligeledes videre til Final Stage
Også 32-årige Vladimir Andersen er så godt som sikret videre avancement til Final Stage, efter han i dag spillede sig blandt de sidste 32 spillere for anden dag i træk.
Royal-profilen lagde i dag ud med en sikker 5-0 sejr over tyske Jan Trappmann, inden han i anden runde levere et særdeles fornemt gennemsnit på 92,94 i sin 5-1 sejr over Michael Ostrode. Blandt de sidste 32 tabte Anderson dog 2-5 til tyske Lukas Wenig, der sidenhen vandt sin del af lodtrækningen, og som i runden forinden havde sendt Tom Veje Kristensen ud af turneringen.
Vladimir Andersen står nu noteret for fire point til First Stage-ranglisten, og det er dermed utænkeligt, at han ikke kvalificerer sig til Final Stage, også selvom han skulle risikere at tabe sin første kamp i tirsdagens afsluttende turnering ved First Stage. Det forventes, at spillerne skal vinde fire point til ranglisten, for at være sikre på at kvalificere sig til Final Stage, mens tre point kan risikere at være nok for enkelte spillere.
Point til fem øvrige danskere
Dermed venter der en stor opgave forude for de øvrige danske deltagere ved Q-School. Ved dagens turneringer i Gruppe A- og B lykkedes det ganske vist både Niels-Jørgen Hansen, Peter Hviid Jensen, Tom Veje Kristensen, Andreas Toft Jørgensen og Niels Heinsøe at spille sig blandt de sidste 64, og dermed vinde et enkelt point hver, men det er kun Andreas Toft Jørgensen, der står noteret for mere end et enkelt point i det samlede regnskab.
Mens Andreas Toft Jørgensen dermed kan håbe på, at et enkelt point i morgen vil være nok, så vil han formentlig være nødsaget til at spille sig blandt de sidste 32. De øvrige danskere med et enkelt point vil ligeledes forventes at skulle spille sig blandt de sidste 16, alt imens Ivan Springborg Poulsen og Michael Seemann, der er de eneste danskere uden point, formentlig vil skulle vinde tirsdagens turnering, hvis de vil gøre sig forhåbninger om kvalifikation til Final Stage.
Tirsdagens turnering begynder klokken 10 dansk tid.
Fallon Sherrock i store problemer
Blandt dagens internationale resultater er det for anden dag i træk værd at hæfte sig ved, at Fallon Sherrock røg tidligt ud af turneringen på den engelske Q-School.
27-årige Sherrock tabte i går sin første kamp, og selvom hun i dag spillede sig videre til tredje runde (sidste 128), så rækker det kun til et enkelt point på den samlede rangliste. Dermed vil Sherrock formentlig være tvunget til som minimum at spille sig blandt de sidste 32 ved morgendagens turnering, hvis hun skal gøre sig realistiske forhåbninger om en plads ved Final Stage.
Til gengæld ligger prominente navne som Danny Lauby, Diogo Portela og Richard North særdeles lunt i svinget på den engelske Q-School rangliste. Lige efter følger i øvrigt den blot 16-årige Leighton Bennett, der med sine tre point muligvis kan være tvunget til at skulle indkassere et enkelt point mere i den sidste turnering ved First Stage.
Her nedenfor finder du en oversigt over samtlige danske resultater ved mandagens turnering. Længere nede finder du også en oversigt over de afgørende resultater ved den europæiske- og engelske Q-School. Alle vinderne af de afgørende kampe er videre til Final Stage.
Kilder: DartConnect og DartsRankings
Oversigt over de danske resultater ved Gruppe A på den europæiske Q-School:
Sidste 256:
Bent Lambertsen BYE
Ivan Springborg Poulsen BYE
Michael Ladefoged (77,09) 5-3 (70,46) Martin Benka
Michael Seemann BYE
Niels-Jørgen Hansen BYE
Peter Hviid Jensen BYE
Tom Veje Kristensen BYE
Vladimir Andersen BYE
Sidste 128:
Bent Lambertsen (73,68) 5-0 (63,12) Roland Meier
Ivan Springborg Poulsen (70,17) 5-2 (75,88) Chris Landman
Michael Ladefoged (79,80) 4-5 (79,72) Jeroen Mioch
Michael Seemann (77,66) 2-5 (77,83) Jeremy van der Winkel
Niels-Jørgen Hansen (75,11) 5-2 (63,97) Pierre Finck
Peter Hviid Jensen (68,09) 5-3 (70,14) Janos Borzsei
Tom Veje Kristensen (78,28) 5-0 (53,29) Enrico Roessing
Vladimir Andersen (79,95) 5-0 (68,90) Jan Trappmann
Sidste 64:
Bent Lambertsen (75,66) 5-2 (73,43) Wojciech Brulinski
Niels-Jørgen Hansen (77,18) 0-5 (85,40) Dragutin Horvat
Peter Hviid Jensen (69,00) 0-5 (76,68) Sebastian Steyer
Tom Veje Kristensen (72,50) 2-5 (89,21) Lukas Wenig
Vladimir Andersen (92,94) 5-1 (72,79) Michael Ostrode
Sidste 32:
Bent Lambertsen (86,35) 5-2 (83,06) Arjan Konterman
Vladimir Andersen (85,12) 2-5 (89,89) Lukas Wenig
Sidste 16:
Bent Lambertsen (83,05) 5-3 (83,10) Jimmy Hendriks
Kvartfinaler (sidste kampe i turneringen):
Bent Lambertsen (86,58) 5-4 (85,36) Gillian Koehoorn
Oversigt over de danske resultater ved Gruppe B på den europæiske Q-School:
Sidste 256:
Andreas Toft Jørgensen BYE
Niels Heinsøe BYE
Sidste 128:
Andreas Toft Jørgensen (84,27) 5-4 (80,04) Tonny Veenhof
Niels Heinsøe (64,69) 5-3 (63,35) Hendrik Tjaden
Sidste 64:
Andreas Toft Jørgensen (79,00) 4-5 (84,83) Tony Martinez
Niels Heinsøe (74,51) 4-5 (77,36) Willem Mandigers
Oversigt over de afgørende resultater ved Gruppe A på den europæiske Q-School:
Jens Ziegler (84,74) 5-4 (84,91) Brian Raman
Bent Lambertsen (86,58) 5-4 (85,36) Gillian Koehoorn
Lukas Wenig (90,56) 5-2 (84,80) Maikel Verberk
Dragutin Horvat (95,07) 5-2 (84,62) Jani Keskinarkaus
Oversigt over de afgørende resultater ved Gruppe B på den europæiske Q-School:
Ryan de Vreede (86,21) 5-4 (84,12) Vincent van der Meer
Paulo Ferreira (83,05) 5-4 (77,42) Alexander Markx
Kai Gotthardt (90,14) 5-2 (86,95) Mario Schulze
Tony Martinez (80,81) 5-0 (71,03) Willem Mandigers
Oversigt over de afgørende resultater ved engelske Q-School:
Ryan Hogarth (73,44) 5-3 (74,44) Scott Campbell
Shaun Wilkinson (87,05) 5-2 (79,66) Mike Gillet
Kevin Garcia (86,24) 5-4 (85,53) Christopher Gilliand
John O’Shea (89,73) 5-4 (81,35) Chris Quantock
Richie Greg (80,06) 5-2 (70,17) Ben Hazel
Shaun Griffiths (78,59) 5-4 (85,51) Leonard Gates
Metthew Dennant (96,32) 5-1 (74,35) Simon Stevenson
Joshua Burksfield (89,03) 5-2 (87,65) George Killington
Læs også:
Q-School (Dag 1): Vladimir Andersen satte dansk rekord mens Michael Ladefoged fik godkendt debut
Sådan følger du resultaterne fra Q-School
Podcast: Optakt til Q-School + Interview med Andreas Toft Jørgensen og Tom Veje Kristensen
Be the first to comment