Q-School (Dag 3): Andreas Toft Jørgensen triumferer på sidstedagen – fire danskere videre til Final Stage

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Mikal Schlosser

Andreas Toft Jørgensen leverede sit højeste gennemsnit i karrieren, da han i dag sikrede sig videre avancement til Final Stage for andet år i træk.

Fire danskere er kvalificeret til årets Final Stage på PDC’s europæiske Q-School. Det er facit, efter der i dag blev afholdt de sidste turneringer ved den såkaldte “First Stage”.

Mens Bent Lambertsen kvalificerede sig ved at gå hele vejen ved gårsdagens turnering, så var også Vladimir Andersen matematisk sikret videre avancement allerede forud for dagens afsluttende turnering.

Omvendt var der pres på de øvrige danske spillere, der altså ikke på forhånd var kvalificeret til Final Stage. I den forbindelse lykkedes det i den europæiske Q-Schools Gruppe B både Andreas Toft Jørgensen og Niels Heinsøe at spille sig videre til Final Stage.

27-årige Andreas Toft Jørgensen kvalificerede sig sågar på aller fineste manér. Sidste års bedst placerede dansker vandt således alle sine kampe, og leverede i to af sine sejre gennemsnit over 90. I sin anden kamp leverede Andreas Toft Jørgensen endda sit højeste gennemsnit i karrieren, da han snittede 95,48 i en 5-1 sejr over tyske Dominik Thiel. Jørgensen lukkede i den anledning sine legs i 20, 15, 15 og 14 dart, inden han med en lukning på rød bull afgjorde kampen med en 10-darter. 10-darteren affødte efterfølgende flere reaktioner på de sociale medier – heriblandt fra den tredobbelte VM-deltager, Matthew Edgar.

Som nævnt lykkedes det også Niels Heinsøe at spille sig videre til Final Stage. Heinsøe spillede sig frem til fjerde runde, hvor han blandt de sidste 16 tabte til svenske Johan Engström. Her leverede Heinsøe ellers sit foreløbigt højeste gennemsnit ved dette års Q-School på 83,55. Johan Engström blev sidenhen besejret af Andreas Toft Jørgensen i den afsluttende kvartfinale.

15 Tour Cards på højkant

Bent Lambertsen, Vladimir Andersen, Andreas Toft Jørgensen og Niels Heinsøe kan altså nu begynde at forberede sig på Final Stage, der begynder i morgen klokken 12 dansk tid.

I alt har 128 spillere kvalificeret sig til den europæiske Final Stage, hvor der vil være 15 Tour Cards på højkant. Final Stage bliver afholdt over fire spilledage mellem den 12.-15. januar, hvor der bliver spillet én turnering hver dag. Vinderen af hver turnering vil blive tildelt et Tour Card, mens de øvrige 11 Tour Cards går til de 11 højst placerede spillere på Final Stage-ranglisten. Spillerne tager i den forbindelse ikke pointene fra First Stage videre til Final Stage.

Det vil på forhånd være en kæmpe overraskelse, såfremt det lykkes en dansker at vinde et af de 15 eftertragtede Tour Cards. Det forventes således, at de kommende Tour Card-vindere vil skulle levere gennemsnit tæt på 90 gennem stort set samtlige kampe. Vladimir Andersen ligner i den forbindelse det bedste bud, da han i skrivende stund står noteret for et samlet gennemsnit på 86,77, hvilket er det 39. højeste af samtlige spillere på både den engelske- og europæiske Q-School ved First Stage.

Andreas Toft Jørgensen har det næsthøjeste danske gennemsnit på 83,70, mens Bent Lambertsen og Niels Heinsøe står noteret for gennemsnit på henholdsvis 79,63 og 74,88.

Ved Final Stage vil den danske kvartet blandt andet kunne risikere at støde ind i spillere som den tidligere BDO-verdensmester Jelle Klaasen, østrigske Rowby-John Rodriguez og spanske Toni Alcinas.

Fallon Sherrock videre til Final Stage

På den engelske Q-School lykkedes det i øvrigt Fallon Sherrock at sikre sig kvalifikations til Final Stage, efter hun i dag spillede sig blandt de sidste 32 spillere. Sherrock havde ellers blot et enkelt point på First Stage-ranglisten inden i dag, og var på den baggrund tvunget til at vinde minimum tre kampe ved dagens turnering, hvilket altså lykkedes.

Også prominente navne som Robert Thornton, Richie Burnett, Danny Lauby og Leighton Bennett er videre til Final Stage på den engelske Q-School. Her vil der være i alt 17 Tour Cards på højkant.

Mens den engelske Final Stage sættes i gang klokken 13 dansk tid, så starter den europæiske Final Stage  klokken 12 i morgen dansk tid. Alle kampe vil kunne følges live på DartConnect, alt imens ranglisterne vil blive pådateres på DartsRankings.

Her nedenfor finder du en oversigt over samtlige danske resultater ved tirsdagens turnering. Længere nede finder du også en oversigt over de afgørende resultater fra den europæiske- og engelske Q-School. Alle vinderne af de afgørende kampe er videre til Final Stage.

Opdateret 11-01-2022 kl. 22:45: Opdateret med oplysning om, at turneringerne på den europæiske Final Stage starter klokken 12 dansk tid. Tidligere har DartConnect skrevet på deres sociale medier, at turneringerne starter klokken 13, men det har PDC sidenhen irettesat. 

Kilder: DartConnect og DartsRankings


Oversigt over de danske resultater ved Gruppe A på den europæiske Q-School:

Sidste 128:
Bent Lambertsen (73,68) 5-0 (63,12) Roland Meier
Ivan Springborg Poulsen (69,97) 2-5 (74,42) Pavel Jirkal
Michael Ladefoged (56,60) 5-0 (49,26) Nicklas Rudi
Michael Seemann (71,11) 4-5 (72,45) Marcel Erba
Niels-Jørgen Hansen (73,68) 5-0 (62,55) Arsen Ballaj
Peter Hviid Jensen (68,79) 1-5 (75,73) Roy van de Griendt
Tom Veje Kristensen (80,26) 2-5 (85,00) Dustin Straver
Vladimir Andersen (76,04) 5-2 (70,41) Jan Trappmann

Sidste 64:
Michael Ladefoged (79,90) 2-5 (82,44) Jules van Dongen
Michael Seemann (77,00) 1-5 (81,57) Nauris Gleglu
Niels-Jørgen Hansen (86,70) 5-4 (86,05) Gian van Veen
Vladimir Andersen (87,38) 5-0 (59,00) Marco Jansen

Sidste 32:
Niels-Jørgen Hansen (80,60) 1-5 (81,49) Dennie Olde Kalter
Vladimir Andersen (91,13) 4-5 (91,20) Martijn Dragt


Oversigt over de danske resultater ved Gruppe B på den europæiske Q-School:

Sidste 128:
Andreas Toft Jørgensen (76,99) 5-3 (67,64) Sven Preuss
Niels Heinsøe (76,02) 5-4 (78,96) Mika Frantisek

Sidste 64:
Andreas Toft Jørgensen (95,48) 5-1 (73,33) Domonik Thiel
Niels Heinsøe (70,81) 5-3 (73,44) Davy van der Zande

Sidste 32:
Andreas Toft Jørgensen (89,93) 5-3 (83,47) Kevin Blomme
Niels Heinsøe (79,59) 5-3 (69,64) Torsten Radel

Sidste 16:
Andreas Toft Jørgensen (79,98) 5-4 (75,22) Thomas Klausmayer
Niels Heinsøe (83,55) 4-5 (81,85) Johan Engström

Kvartfinaler:
Andreas Toft Jørgensen (90,72) 5-2 (89,11) Johan Engström


Oversigt over de afgørende resultater ved Gruppe A på den europæiske Q-School:
Martijn Dragt (84,50) 5-3 (70,71) Tobias Scheffi
Danny Jansen (91,65) 5-0 (79,32) Jeroen Mioch
Arjan Konterman (87,38) 5-0 (81,61) Dennie Olde Kalter
Chris Landman (87,82) 5-1 (65,82) Owen Roelofs


Oversigt over de afgørende resultater ved Gruppe B på den europæiske Q-School:
Michael Rasztovits (96,07) 5-4 (89,40) Radek Szaganski
Andreas Toft Jørgensen (90,72) 5-2 (89,11) Johan Engström
Vincent Van der Meer (90,39) 5-3 (81,05) Perry Noordemeer
Patrick van den Boogaard (79,38) 5-1 (71,87) Erik Tautfest


Oversigt over de afgørende resultater ved engelske Q-School:
Jacob Tyler (77,24) 5-4 (70,98) Scott Marsh
Robert Thornton (95,39) 5-4 (96,30) Connor Scutt
Jim McEwan (89,55) 5-1 (81,07) Jordan Brooks
George Killington (98,87) 5-1 (88,12) Kevin Burness
Dan Read (82,59) 5-2 (79,39) Arron Monk
David Pallett (84,97) 5-2 (87,53) Simon Stevenson
Mike Warburton (94,29) 5-1 (81,51) Darryl Pilgrim
Justin Smith W-F Richie Burnett (Richie Burnett trak sig før kampen grundet en skade i benet. Begge spillere var kvalificeret til Final Stage før kampen)


Læs også:

Q-School (Dag 2): Bent Lambertsen videre til Final Stage efter fornem turneringssejr

Q-School (Dag 1): Vladimir Andersen satte dansk rekord mens Michael Ladefoged fik godkendt debut

Sådan følger du resultaterne fra Q-School

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*