Statistik: Sådan gik det de danske Q-School deltagere i 2022

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Privat

I skyggen af Vladimir Andersens historiske Tour Card, viste Andreas Toft Jørgensen særdeles lovende takter ved Q-School 2022.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan.

Det er med god grund, at 32-årige Vladimir Andersen har indtaget diverse overskrifter i en række af Danmarks største nyhedsmedier, siden han i lørdags blev den første dansker nogensinde, der har vundet et Tour Card ved PDC’s Q-School.

Med et samlet gennemsnit på 86,52 var Vladimir Andersen da også den statistisk set bedste dansker ved Q-School nogensinde, hvor han i år noterede sig for det 76. højeste samlede gennemsnit ud af samtlige 659 spillere.

Men i skyggen af vejlenseren imponerende præstation, er det også værd at bemærke statistikkerne for 27-årige Andreas Toft Jørgensen. Med et særdeles fornemt gennemsnit over hele Q-School på 83,94 blev Andreas Toft Jørgensen nemlig den blot anden dansker nogensinde, der har leveret et samlet gennemsnit over 80 ved Q-School, siden DartConnect blev taget i brug ved Q-School i 2019 – og det endda med en ganske pæn margin.

Dermed har Andreas Toft Jørgensen hævet sit samlede gennemsnit ved Q-School med lidt over fem point, efter han i 2021 snittede 78,82. Med andre ord har Andreas Toft Jørgensen vist, at træningsindsatsen lader til at have givet pote. Tiden vil nu vise, om Aabenraa-spilleren vil kunne hæve sit niveau yderligere i de kommende sæsoner, og på den baggrund gøre sig reelle forhåbninger om at kunne gøre Vladimir Andersen selskab på Pro Touren.

Andreas Toft Jørgensen endte i år på en samlet 38. plads ved den europæiske Final Stage. Det er en forbedring på 19 placeringer i forhold til 2021.

Du kan se den samlede liste over de 10 danske deltageres statistikker fra Q-School 2022 her nedenfor:

SpillerGennemsnitGennemsnit
(første ni pile)
Højeste
gennemsnit
Kampe spillet
(vundet)
Modstanders
gennemsnit
Gennemsnit
ved Q-School
2021
Vladimir Andersen86,5294,63102,9521
(14)
84,82Deltog ikke
i 2021
Andreas Toft
Jørgensen
83,9491,1095,4819
(13)
81,8878,82
Bent Lambertsen78,1882,4686,5812
(8)
79,8374,16
Niels-Jørgen Hansen77,1087,9386,706
(3)
74,3779,54
Tom Veje
Kristensen
76,3684,9280,264
(1)
80,3072,28
Michael Ladefoged76,3083,2083,737
(4)
73,26Deltog ikke
i 2021
Niels Heinsøe76,1181,3183,5515
(8)
78,4577,28
Michael Seemann73,9882,2477,664
(1)
77,1173,04
Ivan Springborg
Poulsen
71,2371,6575,073
(0)
78,9275,49
Peter Hviid Jensen69,9777,1573,944
(1)
76,75Deltog ikke
i 2021

Kilder: DartConnect og DartsRankings


Læs også:

Statistik: Sådan gik det de danske Q-School deltagere i 2021

Rundens hold i 1. division (anden spillerunde) sæson 2022

Tour-Kortet er i hus – men hvad nu? Her er, hvad der venter Vladimir Andersen

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*