Nathan Aspinall melder afbud til Masters

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Verdensranglistens nummer 14, Nathan Aspinall, har meldt afbud til Masters, der begynder nu på fredag.

Når en lang række af verdens bedste dartspillere nu på fredag indleder jagten på succes ved TV-turnering Masters, så bliver det uden verdensranglistens nummer 14, Nathan Aspinall. Den 30-årige englænder har således valgt at melde afbud til turneringen som konsekvens af en skade. Det meddeler PDC i en pressemeddelelse.

Nathan Aspinall har gennem de seneste måneder døjet med en skade i albuen og håndledet, hvilket også var årsagen til, at han ved VM havde bundet sin højre arm ind i en særlig tape.

‘The Asp’ deltog ved Masters i både 2020 og 2021, men får altså ikke muligheden igen i år. I stedet erstattes den tidligere UK Open-finalist af sydafrikanske Devon Petersen, der selv er nummer 26 på PDC’s verdensrangliste.

Det er udelukkende verdensranglistens top 24, der som udgangspunkt inviteres til Masters-turneringen. Tidligere på måneden meldte også hollandske Danny Noppert dog afbud til turneringen, eftersom hans kæreste inden længe forventes at føde parrets første barn.

Masters er den første TV-turnering siden VM, og blev sidste år vundet af Jonny Clayton. Vinderen af turneringen vil blive tildelt en præmiecheck svarende til godt og vel 500.000 danske kroner. Turneringen har dog ikke indflydelse på verdensranglisten.


Masters – kampprogram
Fredag 28. januar (20:00)
Første runde

Krzysztof Ratajski v Gabriel Clemens
Dave Chisnall v Stephen Bunting
Ryan Searle v Mervyn King
Rob Cross v Brendan Dolan
Dimitri Van den Bergh v Ian White
Joe Cullen v Daryl Gurney
Dirk van Duijvenbode v Simon Whitlock
Devon Petersen v Luke Humphries

Lørdag 29. januar
Anden runde
Eftermiddagsprogram (13:45)

Jose de Sousa v Cross/Dolan
Gary Anderson v Cullen/Gurney
Michael Smith v Ratajski/Clemens
James Wade v Chisnall/Bunting

Aftensprogram (20:00)
Jonny Clayton v Van den Bergh/White
Gerwyn Price v Searle/King
Peter Wright v Van Duijvenbode/Whitlock
Michael van Gerwen v Petersen/Humphries

Søndag 30. januar
Eftermiddagsprgroam (13:45)
Kvartfinaler

Aftensprogram (20:00)
Semifinaler
Finale


Læs også:

Oversigt: Lodtrækning og kampprogram for Masters

Her er fem bud på en kommende dansk Tour Card-vinder

Oversigt: Lodtrækning og kampprogram for senior-VM

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*