Joe Cullen sikrede sig overraskende sejren ved The Masters

Tekst: Dartnyheder

Foto: Taka Wu/PDC

Joe Cullen kan nu skrive sin første tv-titel på CV’et, efter han slog Dave Chisnall i finalen og vandt The Masters.

Årets første turnering er nu færdigspillet. Vinderen blev noget overraskende verdens nummer 11, nemlig Joe Cullen.

Selvom englænderen havde vist absolut storspil lørdag mod Gary Anderson, hvor han snittede 106,30 og vandt med 10-1, var det nok de færreste der havde troet, at han ville gå hele vejen om lørdagen, hvor han lagde ud med en kamp mod tidligere verdensmester Michael van Gerwen.

Men selvom hollænderen kom planmæssigt fra start med en føring på 3-1, var Joe Cullen dog aldrig rigtig i fare for at tabe opgøret og kunne i sidste ende trække sig sejrrigt ud af opgøret med en sejr på 10-7.

Herefter stod ‘The Rockstar’ overfor den portugisiske Jose de Sousa og her blev det til en 11-8 sejr for Joe Cullen, som nu skulle op mod Dave Chisnall i finalen.

En modstander, som Joe Cullen tidligere har haft en fin historik imod. Og den historik fik så endnu bedre vilkår at gå på, eftersom Joe Cullen vandt opgøret med 11-9. Dave Chisnall var således aldrig foran i opgøret og da Joe Cullen blandt andet brillerede med en 126-lukning undervejs, var der aldrig den store tvivl om udfaldet.

Og derfor har Joe Cullen altså nu vundet sin første tv-titel i karrieren.


Resultater fra søndag den 30. januar
Kvartfinaler
Dave Chisnall 10-8 Michael Smith
Jonny Clayton 10-8 Gerwyn Price
Jose de Sousa 10-9 Simon Whitlock
Joe Cullen 10-7 Michael van Gerwen

Semifinaler
Dave Chisnall 11-7 Jonny Clayton
Joe Cullen 11-8 Jose de Sousa

Finale
Joe Cullen 11-9 Dave Chisnall

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*