Michael Smith lavede den ene af de i alt tre 9-dartere ved UK Open 2022.
Siden UK Open første gang blev afholdt i 2003, er der blevet lavet 11 9-dartere ved turneringen. I weekenden blev der ved den lejlighed lavet intet mindre end tre af slagsen, hvortil to af dem blev fanget på film.
Spanske José Justicia lavede således turneringen første, da han tabte 6-5 til tjekkiske Adam Gawlas. Kampen blev dog ikke spillet på hverken bane et eller to, og det var derfor ikke muligt at overvære det perfekte leg på hverken TV eller stream.
Det var det til gengæld 1/8-finalerne, hvor både James Wade og Michael Smith formåede at levere en 9-darter undervejs i deres respektive sejre over Boris Krcmar og Mensur Suljovic.
Mens James Wade sidenhen røg ud af UK Open i den efterfølgende kvartfinale, så spillede Michael Smith sig hele vejen til finalen, hvor han imidlertid tabte 11-10 til Danny Noppert. Det kan du læse mere om her. Du kan i øvrigt også danne dig et overblik over PDC’s opdaterede verdensrangliste her.
James Wade har nu lavet fire 9-dartere på TV i karrieren, alt imens Michael Smith har lavet to. Hvis man tager et kig på samtlige 9-dartere i karrieren, så har Wade lavet 11, mens Smith har leveret seks perfekte legs.
Du kan se de to omtalte 9-dartere fra UK Open 2022 i videoerne her nedenfor.
Se/gense James Wades 9-darter mod Boris Krcmar:
Se/gense Michael Smiths 9-darter mod Mensur Suljovic:
Læs også:
Opdateret verdensrangliste efter UK Open: Peter Wright overtager førstepladsen
Michael van Gerwen med tiltrængt sejr: Vandt fjerde spillerunde i Premier League
Danny Noppert i overraskende triumf: Vandt UK Open
Be the first to comment