Fra fredag til søndag: Vladimir Andersen jagter flere ranglistepoint

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Privat

Fra fredag til søndag er danske Vladimir Andersen igen i aktion på PDC’s Pro Tour.

Sidste weekend lykkedes det danske Vladimir Andersen at vinde to kampe på PDC’s Pro Tour, da han både besejrede engelske David Evans og verdensranglistens nummer 18, Luke Humphries.

Sejrene betød, at Vladimir Andersen kunne indkassere 1.250 pund til verdensranglisten, hvor han nu er oppe på 2.000 pund i alt, hvilket i skrivende stund placerer ham som nummer 133 på PDC’s verdensrangliste.

Fra fredag til søndag er den tidligere danmarksmester så igen på jagt efter yderligere ranglistepoint. Fredag deltager Vladimir Andersen således ved to kvalifikationsturneringer til PDC’s Europa Tour, alt imens han lørdag og søndag skal i aktion på Players Championship-touren.

Fredagens første Europa Tour-kvalifikation begynder klokken 14 dansk tid, mens den anden turnering begynder umiddelbart efter, at den første er afgjort. Både lørdagens og søndagens Players Championship-turneringer begynder klokken 13 dansk tid.

Mens fredagens Europa Tour-kvalifikationer kan følges live på DartConnect, så kan udvalgte kampe fra Players Championship-touren også ses på PDC.tv.


Læs også:

Oversigt: Sådan forløb weekendens Players Championship-turneringer

Højeste gennemsnit: Richard Veenstra satte Lakeside-rekord

Rundens hold i 1. division (femte spillerunde) sæson 2022

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*