Anden Europa Tour sejr i år: Michael van Gerwen vandt Austrian Darts Open

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Kais Bodensieck/PDC Europe

Michael van Gerwen har nu vundet to ud af sæsonens første fire Europa Tour-turneringer.

Efter en særdeles skuffende 2021-sæson for den tredobbelte verdensmester Michael van Gerwen så har hollænderen fået en betydeligt bedre start på indeværende sæson, hvor han allerede nu har noteret sig for fire turneringssejre.

Den seneste i rækken blev en realitet set søndag aften, hvor ‘MVG’ besejrede landsmanden Danny Noppert 8-5 i finalen ved Europa Tour-turneringen Austrian Darts Open.

Dermed springer Michael van Gerwen op som nummer et på Europa Tour-ranglisten, efter at have vundet to ud af sæsonens første fire turneringer. Herudover bringer han sig op på intet mindre end 34 Europa Tour-titler i karrieren, hvilket er 28 flere end Peter Wright, der med sine seks topplaceringer på Europa Touren er den spiller, der har vundet næstflest titler.

Afbud fra Gerwyn Price

Det hører med til historien, at forud for weekendens Austrian Darts Open valgte verdensranglistens nummer to, Gerwyn Price, at melde afbud til turneringen. Afbuddet skal dog ikke tage noget fra Michael van Gerwens sejr, der undervejs i turneringen besejrede Cameron Menzies, James Wade, Dirk van Duijvenbode, Stephen Bunting og altså til sidst UK Open-vinderen Danny Noppert i finalen.

Michael van Gerwen vil nu håbe på, at han allerede i næste weekend vil kunne fejre endnu en sejr på Europa Touren. På fredag tages der således hul på European Darts Open i tyske Leverkusen. I første omgang vil den tidligere verdensetter dog skulle koncentrere sig om Premier League, hvor han på torsdag deltager i sæsonens 13. spillerunde.

Se/gense højdepunkterne fra de afgørende kampe ved Austrian Darts Open 2022:

 


Afgørende resultater – Austrian Darts Open 2022
Sidste 16
Danny Noppert (104,28) 6-2 (101,02) Jonny Clayton
Joe Cullen (101,72) 6-2 (93,61) Krzysztof Ratajski
Ricky Evans (102,48) 6-0 (83,11) Danny Jansen
Nathan Aspinall (91,94) 6-2 (87,97) Madars Razma
Dirk van Duijvenbode (100,70) 6-1 (88,46) Zoran Lerchbacher
Michael van Gerwen (100,57) 6-5 (99,35) James Wade
Rob Cross (92,51) 6-5 (88,64) Gabriel Clemens
Stephen Bunting (95,69) 6-4 (83,86) Callan Rydz

Kvartfinaler
Danny Noppert (95,64) 6-1 (91,83) Joe Cullen
Nathan Aspinall (92,87) 6-5 (91,84) Ricky Evans
Michael van Gerwen (106,05) 6-1 (103,38) Dirk van Duijvenbode
Stephen Bunting (89,39) 6-4 (88,31) Rob Cross

Semifinaler
Danny Noppert (90,43) 7-2 (81,12) Nathan Aspinall
Michael van Gerwen (92,46) 7-5 (91,36) Stephen Bunting

Finale
Michael van Gerwen (98,78) 8-5 (89,30) Danny Noppert


Læs også:

Følelsesladet James Richardson triumferede ved Søgaard Denmark Masters

Video: James Richardson laver 9-darter mod sin søn

Sensationel teenager vandt Søgaard Denmark Open – Deta Hedman triumferede ved damerne

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*