PDC: Her er alle landshold ved World Cup of Darts

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Kais Bodensieck/PDC Europe

John Henderson og Peter Wright er forsvarende vindere af World Cup og Darts, og repræsenterer igen i år Skotlands landshold.

Når PDC’s World Cup of Darts indledes torsdag den 16. juni, så bliver det som bekendt med Vladimir Andersen og Andreas Toft Jørgensen på det danske landshold.

I dag har PDC så offentliggjort den fulde liste over samtlige deltagende nationers spillere ved landsholdsturneringen. Mens sidste års vindere af turneringen, John Henderson og Peter Wright, igen i år ifører sig Skotlands nationaldragter, så er det særligt Wales, England og Holland der udpeges som forhåndsfavoritter i Frankfurt i år.

Mens Wales vil være topseedet med Gerwyn Price og Jonny Clayton på holdet, så vil James Wade og Michael Smith ligeledes udgøre en slagkraftig duo på det engelske landshold, alt imens Holland ganske vist må undvære Michael van Gerwen, men ikke desto mindre er stærkt repræsenteret i skikkelse af formstærke Danny Noppert og Dirk van Duijvenbode.

Også lande som Australien men Damon Heta og Simon Whitlock, Nordirland med Daryl Gurney og Brendan Dolan samt Belgien med Dimitri Van den Bergh og Kim Huybrechts spås gode muligheder for at lave et topresultat ved årets World Cup of Darts.

Du kan se listen over samtlige deltagende nationer og spillere ved World Cup of Darts her nedenfor. PDC har endnu ikke offentliggjort, hvornår lodtrækningen til turneringen vil finde sted. Danmark vil dog være useedet, og kan derfor trække samtlige nationer i første runde.


2022 Cazoo World Cup of Darts
Deltagende nationer og spillere
Australien
– Damon Heta & Simon Whitlock
Østrig – Mensur Suljovic & Rowby-John Rodriguez
Belgien – Dimitri Van den Bergh & Kim Huybrechts
Brasilien – Diogo Portela & Artur Valle
Canada – Jeff Smith & Matt Campbell
Tjekkiet – Adam Gawlas & Karel Sedlacek
Danmark – Vladimir Andersen & Andreas Toft Jørgensen
England – Michael Smith & James Wade
Finland – Marko Kantele & Aki Paavilainen
Tyskland – Gabriel Clemens & Martin Schindler
Gibraltar – Justin Hewitt & Craig Galliano
Hong Kong – Lok Yin Lee & Ho Tung Ching
Ungarn – Nándor Prés & Gergely Lakatos
Italien – Guiseppe Di Rocco & Gabriel Rollo
Japan – Tomoyo Goto & Toru Suzuki
Letland – Madars Razma & Nauris Gleglu
Litauen – Darius Labanauskas & Mindaugas Barauskas
Holland – Danny Noppert & Dirk van Duijvenbode
New Zealand – Ben Robb & Warren Parry
Nordirland – Daryl Gurney & Brendan Dolan
Fillipinerne – Lourence Ilagan & RJ Escaros
Polen – Krzysztof Ratajski & Sebastian Bialecki
Portugal – Jose de Sousa & Vítor Jerónimo
Irland – William O’Connor & Steve Lennon
Skotland – Peter Wright & John Henderson
Singapore – Paul Lim & Harith Lim
Sydafrika – Devon Petersen & Stefan Vermaak
Spanien – Jose Justicia & Tony Martinez
Sverige – Daniel Larsson & Johan Engstrom
Schweiz – Stefan Bellmont & Thomas Junghans
USA – Danny Baggish & Jules van Dongen
Wales – Gerwyn Price & Jonny Clayton


Læs også:

Michael van Gerwen skal opereres: Misser World Cup of Darts

PDC bekræfter: Her er det danske landshold ved World Cup of Darts

Svensk dominans ved Nordic Cup Open – Brian Løkken og Michelle Merlit blev bedste danskere

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*