Belgiske Dimitri Van den Bergh er første mand videre til finalen ved Nordic Darts Masters, efter han lørdag aften besejrede Michael Smith 11-4 den første af aftenens semifinaler.
27-årige Dimitri Van den Bergh er videre til karrierens tredje finale på PDC’s World Series. Det sker, efter han lørdag aften besejrede verdensranglistens nummer fem, Michael Smith, i den første semifinale ved Nordic Darts Masters i Forum i København.
Sejren var på intet tidspunktet i fare. Belgieren bragte sig således hurtigt foran med stillingen 6-1, inden han i sidste ende afgjorde semifinalen med slutcifrene 11-4. Dermed satte Dimitri Van den Bergh en stopper for Michael Smiths utrolige sejrsstime.
‘Bullyboy’ havde vundet 14 kampe i træk, inden aftenens opgør mod verdensranglistens nummer ni. Sejrsstimen indebar en rundesejr i Premier League, en sejr på Europa Touren og en sejr ved sidste weekends US Darts Masters.
I finalen ved Nordic Darts Masters vil Dimitri Van den Bergh skulle møde enten James Wade eller Gary Anderson, der møder hinanden i aftenens anden semifinale.
Nordic Darts Masters – kampprogram
Lørdag 11. juni
Kvartfinaler (13:00) – kan ses live på TV3 Sport, Viaplay og PDC.tv
Gerwyn Price (93,63) 5-10 (99,38) Dimitri Van den Bergh
Michael Smith (94,75) 10-6 (89,00) Fallon Sherrock
Michael van Gerwen (90,74) 4-10 (90,14) James Wade
Peter Wright (99,99) 4-10 (103,50) Gary Anderson
Aftensprogram (20:00) – kan ses live på TV3 Sport, Viaplay og PDC.tv
Semifinaler
Michael Smith (87,22) 4-11 (97,27) Dimitri Van den Bergh
James Wade v Gary Anderson
Finale
Dimitri Van den Bergh v Wade/Anderson
Læs også:
Dimitri Van den Bergh er videre til semifinalen ved Nordic Darts Masters
Trods drømmestart: Sherrock ude af Nordic Darts Masters
Podcast: Optakt til Nordic Darts Masters
Be the first to comment