Blot den tredje i historien: Scott Williams fuldendte overraskelsen ved Players Championship 17

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Kais Bodensieck/PDC

Selvom han ikke har et Tour Card, så lykkedes det onsdag 32-årige Scott Williams at vinde sæsonens 17. Players Championship-turnering.

Som den blot tredje spiller i historien uden et Tour Card lykkedes det onsdag 32-årige Scott Williams at vinde et turnering på PDC’s Pro Tour. Tidligere har kun Joe Murnan og Krzysztof Ratajski leveret samme bedrift.

Turneringssejren fandt sted ved sæsonens 17. Players Championship-turnering, hvor Williams besejrede sin engelske landsmand Nathan Aspinall 8-5 i finalen.

Scott Williams formåede ikke at vinde et Tour Card ved januar måneds Q-School, men efter gode præstationer på PDC’s Challenge Tour har han stået forrest i køen, når PDC har skulle udfylde pladser på Pro Touren, når en eller flere af de i alt 128 Tour Card-indehavere har meldt afbud. Den Lincolnshire-fødte englænder har således deltaget ved 14 ud af sæsonens 17 Players Championship-turneringer, og indtager sågar 13. pladsen på Players Championship-ranglisten for i år.

Inden finalesejren over Nathan Aspinall lykkedes det også Scott Williams at besejre Gary Blades (6-3), Danny Baggish (6-4), Jonny Clayton (6-4), John Henderson (6-3), Rob Cross (6-4) og Chris Dobey (7-4). Det samlede turneringsgennemsnit landede på beskedne 89,65.

Også danske Vladimir Andersen deltog ved onsdagens turnering. For anden dag i træk tabte han dog i første runde. Denne gang med cifrene 6-3 til engelske Martin Lukeman. Vladimir Andersen sluttede kampen med et gennemsnit på 87,22, hvilket var det 92. højeste af samtlige 128 spillere.

Næste opgave for Vladimir Andersen bliver ved World Cup of Darts, hvor han og Andreas Toft Jørgensen torsdag aften klokken 19 møder Singapore i første runde. Kampen kan ses live på Viaplay og PDC.tv.


Players Championship 17 – afgørende resultater
Sidste 16
Mike De Decker (102,94) 6-4 (89,94) Steve Beaton
Nathan Aspinall (102,83) 6-5 (91,52) Jim Williams
Peter Wright (91,58) 6-3 (93,27) Ross Smith
Kim Huybrechts (104,68) 6-4 (92,49) Damon Heta
Chris Dobey (91,01) 6-5 (91,01) Simon Whitlock
Dirk van Duijvenbode (89,11) 6-3 (95,10) Martin Lukeman
Rob Cross (102,45) 6-3 (98,24) Daryl Gurney
Scott Williams (85,90) 6-3 (75,50) John Henderson

Kvartfinaler
Nathan Aspinall (89,86) 6-2 (79,52) Mike De Decker
Kim Huybrechts (107,36) 6-0 (86,44) Peter Wright
Chris Dobey (99,70) 6-2 (97,11) Dirk van Duijvenbode
Scott Williams (98,43) 6-4 (101,75) Rob Cross

Semifinaler
Nathan Aspinall (98,82) 7-4 (97,91) Kim Huybrechts
Scott Williams (86,08) 7-4 (89,36) Chris Dobey

Finale
Scott Williams (91,79) 8-5 (86,50) Nathan Aspinall


Læs også:

Efter vanvidsfinale: Michael Smith vinder tredje Players Championship-titel i træk

16-årigt stortalent besejrer Fallon Sherrock i finalen ved Scottish Open – Jim Williams vandt hos herrerne

Ny verdensrekord: Peter Wright snitter 123,53 i 6-0 sejr over Kryzstof Ratajski

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*