Australien vinder World Cup of Darts 2022

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Kais Bodensieck/PDC

For første gang i historien kan Australien kalde sig vindere af World Cup of Darts.

53-årige Simon Whitlock er en af blot fire spillere, der har deltaget ved samtlige af PDC’s World Cup of Darts siden turneringens begyndelse i 2010. I 2012 missede han selv to matchpile, da han selv og Paul Nicholson tabte finalen 4-3 til England. I år, 10 år senere, fik ‘The Wizard’ så endelig gjort bod på den mangeårige skuffelse, da han og Damon Heta besejrede Wales 3-1 i finalen ved PDC’s landsholdsturnering.

Finalen blev indledt ganske overbevisende, da Damon Heta og Simon Whitlock hver især besejrede henholdsvis Gerwyn Price og Jonny Clayton med cifrene 4-0 og 4-2. Herefter skulle de to stolte dartnationer mødes i doubledisciplinen, hvor Whitlock nok engang missede en matchpil i kampen om World Cup-trofæet. Det blev sidenhen straffet af Jonny Clayton, der dermed holdt forrige års vindere af turneringen inde i titelkampen.

Det kunstige åndedræt holdt dog ikke længe. I den efterfølgende singlekamp mellem Damon Heta og Jonny Clayton lykkedes det nemlig 34-årige Heta at besejre sidste års Premier League-vinder 4-2. Dermed kunne Heta og Whitlock juble over Australiens første sejr ved World Cup of Darts nogensinde.

Australien er den femte nation nogensinde, der vinder World Cup of Darts. Tidligere har også Holland (2010, 2014, 2017 og 2018), England (2012, 2013, 2015 og 2016, Skotland (2019 og 2021) og Wales (2020) vundet turneringen.

Sejren ved World Cup of Darts betyder, at Simon Whitlock og Damon Heta er sikret deltagelse ved Grand Slam of Darts. Herudover kan de to “aussies” dele turneringens hovedpræmie på 70.000 pund, svarende til godt og vel 607.000 danske kroner.

Se/gense højdepunkterne fra semifinalerne og finalen ved World Cup of Darts 2022:


World Cup of Darts – resultater
Søndag 19. juni
Kvartfinaler
Holland 2-0 Nordirland
Danny Noppert (93,73) 4-2 (92,93) Daryl Gurney
Dirk van Duijvenbode (92,89) 4-3 (86,08) Brendan Dolan

Wales 2-0 Tyskland
Gerwyn Price (117,88) 4-0 (101,31) Martin Schindler
Jonny Clayton (94,27) 4-2 (92,32) Gabriel Clemens

Belgien 1-2 Australien
Dimitri Van den Bergh (93,98) 4-2 (100,08) Damon Heta
Kim Huybrechts (92,59) 3-4 (101,79) Simon Whitlock
Double: Belgien (87,24) 0-4 (109,31) Australien

England 2-0 Skotland
Michael Smith (91,09) 4-0 (80,38) John Henderson
James Wade (80,93) 4-1 (82,25) Peter Wright

Semifinaler
Wales 2-0 Holland

Gerwyn Price (88,75) 4-1 (84,90) Danny Noppert
Jonny Clayton (97,71) 4-2 (96,45) Dirk van Duijvenbode

England 0-2 Australien
Michael Smith (97,47) 3-4 (91,21) Damon Heta
James Wade (85,00) 0-4 (103,66) Simon Whitlock

Finale
Australien 3-1 Wales

Damon Heta (92,49) 4-0 (80,00) Gerwyn Price
Simon Whitlock (88,98) 4-2 (90,03) Jonny Clayton
Double: Australien (91,26) 3-4 (94,77) Wales
Damon Heta (99,03) 4-2 (88,65) Jonny Clayton


Læs også:

Trods ny dansk rekord: Danmark er ude af World Cup of Darts

Damon Heta overraskede alle og tog sejren i Brisbane

Første gang siden 2016: Danmark er videre til anden runde ved World Cup of Darts

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*