Trods ny dansk rekord: Danmark er ude af World Cup of Darts

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Kais Bodensieck/PDC Europe

Vladimir Andersen og Andreas Toft Jørgensen røg lørdag eftermiddag ud af World Cup of Darts efter et nederlag på 2-0 til Tyskland.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan

Anden runde blev endestationen for det danske landshold ved World Cup of Darts. Ganske som forventet måtte Danmark således tage til takke med et nederlag til Tyskland, efter at Vladimir Andersen og Andreas Toft Jørgensen hver især tabte med cifrene 4-1 i deres respektive singlekampe mod henholdsvis Martin Schindler og Gabriel Clemens.

Både 33-årige Andersen og 27-årige Jørgensen leverede ellers et højt niveau, og imponerede således positivt ved ikke at lade sig ryste af det højtråbende tyske hjemmebanepublikum.

Mens Vladimir Andersen sluttede med et flot gennemsnit på 89,85, så landede Andreas Toft Jørgensen på 86,89. Begge danskere noterede sig dermed for deres højeste individuelle gennemsnit i en TV-kamp nogensinde, alt imens Vladimir Andersen sågar præsterede det højeste danske gennemsnit ved World Cup of Darts nogensinde. Den tidligere rekord var indehavet af Per Laursen, der i 2016 snittede 82,72 i en 4-2 sejr over australske Kyle Anderson.

Det danske landshold kan efter dette års World Cup of Darts se tilbage på en indledende 5-2 sejr over Singapore, hvilket var Danmarks første sejr ved PDC’s landsholdsturnering siden 2016. Resultatet udmønter sig i øvrigt i en samlet præmiepulje på lige knap 70.000 danske kroner, som spillerne deler imellem sig.

Se/gense højdepunkterne fra Danmarks nederlag mod Tyskland:

Favoritterne gik videre

Mens Tyskland altså leverede op til favoritværdigheden mod de danske modstandere, så lykkedes det også alle de øvrige seedede nationer at spille sig videre til søndagens kvartfinaler. Dermed har der fortsat ikke været en stor overraskelse ved årets udgave af World Cup of Darts.

Lørdagens kampprogram blev således indledt med komfortable 2-0 sejre til Nordirland og Holland, der besejrede New Zealand og Irland. Særligt Holland viste ved den lejlighed et bemærkelsesværdigt højt niveau, da Danny Noppert og Dirk van Duijvenbode snittede henholdsvis 99,53 og 110,64. Efterfølgende besejrede Wales Østrig med cifrene 2-1.

I lørdagens aftenprogram lykkedes det først Australien at besejre Sverige 2-1, inden Belgien, England og Skotland avancerede efter sejre over Polen, Letland og Portugal.

Du kan danne dig et overblik over resultaterne af lørdagens 1/8-finaler her nedenfor. Længere nede finder du en oversigt over søndagens kampprogram og sendeplan.


World Cup of Darts – resultater
Lørdag 18. juni
Anden runde
Nordirland 2-0 New Zealand
Daryl Gurney (93,19) 4-2 (85,58) Ben Robb
Brendan Dolan (98,70) 4-2 (85,33) Warren Parry

Holland 2-0 Irland
Danny Noppert (99,53) 4-1 (85,86) William O’Connor
Dirk van Duijvenbode (110,64) 4-1 (85,18) Steve Lennon

Wales 2-1 Østrig
Gerwyn Price (94,62) 4-3 (97,11) Mensur Suljovic
Rowby-John Rodriguez (94,74) 4-2 (96,75) Jonny Clayton
Double: Wales (89,07) 4-3 (79,92) Østrig

Tyskland 2-0 Denmark
Martin Schindler (93,00) 4-1 (89,85) Vladimir Andersen
Gabriel Clemens (93,53) 4-1 (86,89) Andreas Toft Jorgensen

Australien 2-1 Sverige
Simon Whitlock (85,36) 4-3 (79,27) Johan Engstrom
Damon Heta (87,72) 3-4 (81,68) Daniel Larsson
Double: Australien (84,03) 4-1 (74,71) Sverige

Belgien 2-0 Polen
Dimitri Van den Bergh (92,48) 4-1 (87,83) Krzysztof Ratajski
Kim Huybrechts (90,80) 4-2 (88,82) Sebastian Bialecki

England 2-1 Letland
Michael Smith (100,2) 4-0 (75,44) Nauris Gleglu
James Wade (85,57) 3-4 (87,69) Madars Razma
Double: England (96,35) 4-2 (88,05) Letland

Skotland 2-1 Portugal
John Henderson (75,15) 4-0 (63,08) Vítor Jerónimo
Peter Wright (92,27) 3-4 (97,63) Jose De Sousa
Double: Skotland (78,10) 4-0 (75,80) Portugal


World Cup of Darts – kampprogram
Søndag 19. juni
Eftermiddagsprogram (13:00) – kan ses på TV3 Max, Viaplay og PDC.tv
Kvartfinaler
Holland v Nordirland
Wales v Tyskland
Belgien v Australien
England v Skotland

Aftensprogram (19:00) – kan ses på Viaplay og PDC.tv. TV3 Sport sender fra 20:15
Semifinaler
Finale


Læs også:

Første gang siden 2016: Danmark er videre til anden runde ved World Cup of Darts

Oversigt: Danmarks bedste gennemsnit ved World Cup of Darts

Andreas Toft Jørgensen i kæmpe triumf: Første danske vinder i PDC Nordic & Baltic siden 2016

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*