Luke Humphries forsætter Europa Tour succesen: Vinder begivenhedsrig European Darts Matchplay

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Kais Bodensieck/PDC Europe

Luke Humphries har nu vundet fire Europa Tour-turneringer i 2022.

2022 har været en forrygende sæson for verdensranglistens nummer 12, Luke Humphries. Aldrig tidligere i karrieren har den 27-årige englænder vundet en turnering på PDC’s Pro Tour, men bare syv måneder inde i indeværende sæson har ‘Cool Hand Luke’ nu vundet fem turneringer. Den seneste sejr fandt sted søndag aften, da han i den tyske by Trier besejrede Rowby-John Rodriguez 8-7 i finalen ved European Darts Matchplay.

Netop Rowby-John Rodriguez var en af de helt store positive overraskelser ved weekendens turnering, hvor også Madars Razma og Stephen Bunting overraskede med deres semifinaleplaceringer.

Forud for European Darts Matchplay havde Peter Wright, Michael van Gerwen og Michael Smith ganske bemærkelsesværdigt valgt at melde afbud til turneringen. Det betød, at mindre prominente navne havde en større mulighed for at levere et topresultat. Særligt Rowby-John Rodriguez formåede at udnytte muligheden, men missede til sidst en enkelt pil for at sikre sig sin første Pro Tour-sejr i karrieren. Til gengæld er han nu så godt som sikret deltagelse ved TV-turneringen European Championship, alt imens han rykker syv placeringer frem som nummer 75 på verdensranglisten.

Se højdepunkterne fra finaledagen ved European Darts Matchplay:


European Darts Matchplay – afgørende resultater
Tredje runde

Rowby-John Rodriguez (95,69) 6-4 (85,39) Gabriel Clemens
Nathan Aspinall (103,10) 6-3 (93,75) Scott Williams
Madars Razma (94,76) 6-4 (95,49) Wesley Plaisier
Rob Cross (101,65) 6-3 (98,84) Luke Woodhouse
Stephen Bunting (95,91) 6-5  (92,18) Martin Lukeman
Damon Heta (93,80) 6-3 (98,40) Dimitri Van den Bergh
Luke Humphries (96,98) 6-2 (90,93) Lukas Wenig
Ian White (91,54) 6-3 (89,78) Jeffrey de Zwaan

Kvartfinaler
Rowby-John Rodriguez (92,20) 6-2 (86,93) Nathan Aspinall
Madars Razma (87,81) 6-4 (94,13)Rob Cross
Stephen Bunting (90,31) 6-4 (95,92) Damon Heta
Luke Humphries (100,99) 6-1 (97,89) Ian White

Semifinaler
Rowby-John Rodriguez (88,34) 7-6 (82,35) Madars Razma
Luke Humphries (96,52) 7-0 (84,16) Stephen Bunting

Finale
Luke Humphries (97,26) 8-7 (91,22) Rowby-John Rodriguez


Læs også:

Players Championship-touren er begyndt: Luke Humphries vandt karrierens første Pro Tour-titel

Video: Gense finalekampene fra DM 2022

Store overraskelser i EM-trupperne: Her er landsholdene til EM i Spanien

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*