Rob Cross vandt i dag sin første turnering i 2022, da han gik hele vejen ved ugens sidste Players Championship-turnering.
Efter at have tabt tre Europa Tour-finaler i 2022 kunne Rob Cross i dag glæde sig over sin første turneringssejr i indeværende sæson. Det skete efter en finalesejr på 8-3 over Luke Humphries, som ellers havde besejret Rob Cross i to af de førnævnte finaler på Europa Touren.
Selve fredagens finale startede med en føring på 2-1 til Humphries, men herefter vandt ‘Voltage’ syv ud af kampens otte efterfølgende legs. Og selvom begge spillere noterede sig for fornemme gennemsnit på henholdsvis 99 og 97 i finalen, så var det alligevel ikke i nærheden af deres præstationer i deres respektive semifinaler. Her formåede Luke Humphries nemlig at snitte intet mindre end 111,14 i sin 7-3 sejr over Martin Schindler, mens Rob Cross’ gennemsnit landede på 109,49 i en 7-4 sejr over Chris Dobey, der i selv samme semifinale brændte double 12 for en 9-darter.
Rob Cross står nu noteret for 12 turneringssejre i sin PDC-karriere, og har som minimum vundet en turnering hver sæson, siden han vandt sit Tour Card ved indgangen til 2017. Efter fredagens sejr rykker han i øvrigt to placeringer frem på verdensranglisten, hvor han nu er oppe som nummer otte.
Der går nu en længere pause frem til den 20. oktober, før der igen er aktivitet på Players Championship-touren. I mellemtiden vil der i august blandt andet blive spillet tre World Series-turneringer, mens der i september er tre Europa Tour-turneringer på programmet samt World Series of Darts Finals.
Players Championship 24 – afgørende resultater
Sidste 16
Luke Humphries (105,07) 6-3 (102,38) Matt Campbell
Dimitri Van den Bergh (106,89) 6-2 (101,13) Ross Smith
Madars Razma (93,50) 6-3 (88,38) Dirk van Duijvenbode
Martin Schindler (99,51) 6-2 (90,21) Simon Whitlock
Chris Dobey (93,72) 6-3 (92,82) Krzysztof Kciuk
Mensur Suljovic (98,57) 6-4 (95,51) Dave Chisnall
Rob Cross (96,64) 6-1 (81,92) Mickey Mansell
Jose De Sousa (98,40) 6-1 (84,00) Vincent van der Voort
Kvartfinaler
Luke Humphries (100,29) 6-3 (103,64) Dimitri Van den Bergh
Martin Schindler (86,51) 6-5 (84,85) Madars Razma
Chris Dobey (88,45) 6-3 (84,95) Mensur Suljovic
Rob Cross (91,02) 6-4 (94,30) Jose De Sousa
Semifinaler
Luke Humphries (111,14) 7-3 (89,57) Martin Schindler
Rob Cross (109,49) 7-4 (97,67) Chris Dobey
Finale
Rob Cross (98,87) 8-3 (97,41) Luke Humphries
Læs også:
Stor overraskelse: Keegan Brown vinder første titel siden 2015
Be the first to comment