Gerwyn Price vinder sæsonens sidste World Series-turnering

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Photosport/PDC

Verdensetteren Gerwyn Price gik lørdag hele vejen ved New Zealand Darts Masters.

Det blev sidste års verdensmester Gerwyn Price, der lørdag vandt sæsonens sidste indledende World Series-turnering. Det skete ved New Zealand Darts Masters, hvor waliseren besejrede landsmanden Jonny Clayton 8-4 i finalen.

I løbet af de seneste tre uger er der blevet afholdt tre World Series-turneringer i Australien og New Zealand. Her lykkedes det Michael van Gerwen at vinde Queensland Masters, mens Jonny Clayton triumferede ved New South Wales Masters.

Tidligere på sæsonen vandt Michael Smith US Masters, mens Dimitri Van den Bergh strøg til tops ved både Nordic Masters i København og Dutch Masters i Amsterdam.

Årets World Series-tour afsluttes endegyldigt med sæsonafslutningen World Series of Darts Finals, der afholdes i Amsterdam mellem den 16.-18. september. Sidste år blev turneringen vundet af Jonny Clayton.


New Zealand Darts Masters – afgørende resultater
Lørdag 27. august
Kvartfinaler

Dimitri Van den Bergh (81,99) 6-5 (86,49) Joe Cullen
Gerwyn Price (94,19) 6-2 (93,80) James Wade
Jonny Clayton (98,32) 6-3 (92,55) Michael van Gerwen
Michael Smith (99,10) 6-0 (76,83) Kayden Milne

Semifinaler
Gerwyn Price (92,23) 7-4 (93,43) Dimitri Van den Bergh
Jonny Clayton (90,70) 7-5 (95,41) Michael Smith

Finale
Gerwyn Price (93,15) 8-4 (96,31) Jonny Clayton


Læs også:

For anden dag i træk: Andreas Toft Jørgensen besejrer verdensmesteren ved Online Darts Live League

Overblik: Hvad er Online Darts Live League?

Tæt på uovervindelige: Gerwyn Price lavede to 9-dartere og vandt tredje spillerunde i Premier League

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*