Rundens hold i 1. division (niende spillerunde) sæson 2022

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

mogens chistensen
Foto: Dansk Dart Union

For anden spillerunde i træk er Pottens Mogens Christensen udtaget til rundens hold i 1. division.

Dartnyheder.dk’s dækning af dansk dart er støttet af Fary Lochan.

På Dartnyheder.dk vil vi efter hver spillerunde i landets bedste dartrække udtage fire spillere til “rundens hold”.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at ordet “spillerunde” betegner de oprindelige kampdatoer, som er oplyst på Dansk Dart Unions hjemmeside. Det betyder, at udskudte kampe ikke vil kunne medregnes i overvejelserne om, hvem der bliver udtaget til rundens hold. Derudover vil lørdagskampe, hvor de respektive klubber traditionelt spiller to kampe hver, kun blive betragtet som en enkelt spillerunde. Der vil med andre ord være 12 spillerunder i sæsonen 2022.


Spillerunder sæson 2022:

  • 12-01-2022 (én holdkamp per hold)
  • 15-01-2022
  • 26-02-2022
  • 12-03-2022
  • 02-04-2022
  • 14-05-2022
  • 10-08-2022 (én holdkamp per hold)
  • 13-08-2022
  • 03-09-2022
  • 15-10-2022
  • 12-11-2022
  • 19-11-2022

Rundens hold vil blive udtaget på baggrund af flere kriterier; heriblandt deres placering og rating på Martin Hawkins’ statistikhjemmeside, dartistik.

Her nedenfor kan du læse begrundelsen for, hvorfor følgende fire spillere er udtaget til rundens hold efter niende spillerunde i landets bedste dartrække sæson 2022. Tallet i parentes angiver, hvor mange gange den pågældende spiller er blevet udtaget til rundens hold i indeværende sæson.


Rundens hold i 1. division (niende spillerunde)

Jon Hegaard Kirkeby, Potten (1)

Jon Hegaard Kirkeby har fået en fornem start på sin karriere i Dartklubben Potten, siden han i sommerpausen skiftede fra 2. divisionsklubben Jyden. 36-årige Kirkeby har således vundet 17 ud af sine 20 kampe siden skiftet fra Holstebro-klubben, hvoraf syv af sejrene blev leveret i lørdags. Det skete med et solidt gennemsnit på 19,14 pile per vundet leg, og Kirkeby tabte i øvrigt blot seks legs i løbet af hele turneringsrunden.

Mogens Christensen, Potten (2)

For anden runde i træk er 56-årige Mogens Christensen udtaget til rundens hold i 1. division. Det sker på baggrund af syv individuelle sejre og et respektabelt gennemsnit på 19,22 pile per vundet leg. Den tidligere danmarksmester har før spillet på et højere niveau, med præstationen rækker ikke desto mindre til en plads på den seneste udgave af rundens hold i 1. division.

Simon Bak, Fluen (1)

For første gang i indeværende sæson er 27-årige Simon Bak udtaget til rundens hold i 1. division. Udtagelsen sker som konsekvens af Simon Baks syv sejre i løbet af lørdagens turneringsrunde. Her ramte sønderjyden ganske vist ikke sit ultimative topniveau, men forhåbentlig kan det bidrage til at øge selvtilliden, inden han og resten af det danske WDF-landshold i uge 39 deltager ved WDF’s europamesterskab.

Niels-Jørgen Hansen, Aabenraa (2)

Ligesom førnævnte Mogens Christensen er Niels-Jørgen Hansen ligeledes udtaget til rundens hold i 1. division for anden spillerunde i træk. Den 56-årige Aabenraa-profil løber af sted med pladsen marginaler foran sin klubkammerat Andreas Toft Jørgensen, der ligeledes formåede at vinde syv ud af sine otte kampe med et gennemsnit på 19,91 pile per vundet leg.


Alle individuelle præstationer i 1. division i niende spillerunde (kilde: Dartistik/Martin Hawkins)

Foto: Dartistik

Oversigt over udtagne spillere til rundens hold:

Første spillerunde:

  • Brian Løkken, DK26 Hvidovre
  • Ulrich Meyn, Stifterne
  • Allan Daugbjerg Olsen, Aros
  • Steen Lysen, Aalborg

Anden spillerunde:

  • Allan Daugbjerg Olsen, Aros (2)
  • Kasper Steen Hansen, Studsen
  • Brian Løkken, DK26 Hvidovre (2)
  • Brian Lindhardt Christiansen, Assens

Tredje spillerunde:

  • Benjamin Drue Reus, Assens
  • Allan Daugbjerg Olsen, Aros (3)
  • Nicolai Olsen, Potten
  • Steen Lysen, Aalborg (2)

Fjerde spillerunde:

  • Nicolai Olsen, Potten (2)
  • Jeppe Stolt, Aalborg
  • Dennis Lindskjold, Fluen
  • Ulrich Meyn, Stifterne (2)

Femte spillerunde:

  • Benjamin Drue Reus, Assens (2)
  • Nicolai Olsen, Potten (3)
  • Brian Løkken, DK26 Hvidovre (3)
  • Claus Nielsen, Potten

Sjette spillerunde:

  • Tom Veje Kristensen, Aros
  • Allan Daugbjerg Olsen, Aros (4)
  • Jeppe Stolt, Aalborg (2)
  • Peter Hviid Jensen, Aros

Syvende spillerunde:

  • Brian Løkken, DK26 Hvidovre (4)
  • Allan Tonnesen, Aalborg
  • Ulrich Meyn, Stifterne (3)
  • Andreas Toft Jørgensen, Aabenraa

Ottende spillerunde:

  • Mogens Christensen, Potten
  • Niels-Jørgen Hansen, Aabenraa
  • Ulrich Meyn, Stifterne (4)
  • Dennis Lindskjold, Fluen

Niende spillerunde:

  • Jon Hegaard Kirkeby, Potten
  • Mogens Christensen, Potten (2)
  • Simon Bak, Fluen
  • Niels-Jørgen Hansen, Aabenraa (2)

Stillingen i 1. division:


Læs også:

Dansk Dart Superliga: Brian Løkken tog sejren i tredje spillerunde

Benjamin Drue Reus og Nikolaj Jørgensen er kvalificeret til PDC’s U23-VM

Darius Labanauskas og Daniel Larsson løb med VM-billetterne i PDC Nordic & Baltic

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*