Brian Løkken leverede i søndags det foreløbigt højeste gennemsnit i Dansk Dart Superliga.
Da Brian Løkken i søndags besejrede Ulrich Meyn 5-1 i tredje spillerunde i Dansk Dart Superliga, da leverede den sjællandske mester det foreløbigt højeste gennemsnit i den danske eliteturnering. Med legs vundet i 15, 16, 17, 15 og 16 dart landede 47-årige Løkken på et gennemsnit på 95,68.
Også i anden spillerunde ved Dansk Dart Superliga lykkedes det Brian Løkken at snitte over 90. Det gjorde han to gange, og Løkken er derfor den eneste spiller, der tre gange har snittet over 90 i den nye turnering.
Brian Løkkens navn er i øvrigt et af bare tre navne på listen over de 10 højeste gennemsnit i Dansk Dart Superliga. Foruden Løkken indgår landsholdsspillerne Benjamin Drue Reus og Ulrich Meyn også på listen – sidstnævnte står sågar noteret for hele fem ud af sæsonens 10 højeste gennemsnit.
Du kan se top 10 over de højeste gennemsnit i Dansk Dart Superliga efter de første tre spillerunder her nedenfor. Du kan desuden finde stillingen i Superligaen her.
Top 10: De højeste gennemsnit i Dansk Dart Superliga efter tredje spillerunde
Spiller | Gennemsnit | Resultat | Modstander | Dato |
---|---|---|---|---|
Brian Løkken | 95,68 | 5-1 | Ulrich Meyn | 4. september |
Benjamin Drue Reus | 95,13 | 5-0 | Nicolai Olsen | 4. september |
Ulrich Meyn | 95,13 | 5-0 | Brian Løkken | 10. april |
Ulrich Meyn | 91,94 | 5-2 | Per Laursen | 10. april |
Brian Løkken | 91,65 | 5-0 | Michael Seemann | 12. juni |
Brian Løkken | 91,23 | 5-4 | Andreas Toft Jørgensen | 12. juni |
Benjamin Drue Reus | 90,82 | 5-1 | Michael Seemann | 12. juni |
Ulrich Meyn | 89,66 | 5-2 | Michael Seemann | 12. juni |
Ulrich Meyn | 89,61 | 5-1 | Kasper Steen Hansen | 4. september |
Ulrich Meyn | 88,81 | 5-1 | Michael Seemann | 10. april |
Læs også:
Dansk Dart Superliga: Brian Løkken tog sejren i tredje spillerunde
Forudsigelse: Sådan ender grundspillet i Dansk Dart Superliga
Dartnyheder.dk erfarer: Disse spillere har takket nej til en plads i Dansk Dart Superliga
Be the first to comment