Det danske herre- og damelandshold tager i dag hul på WDF’s Europe Cup i Spanien.
OBS: Opdateret 28-09-2022 klokken 9:21 med information om at det danske herrelandsholds første holdkamp spilles på scenen og derfor kan streames.
Fra onsdag til lørdag deltager Danmark sammen med 40 øvrige lande ved WDF’s europamesterskaber for landshold.
Mens det danske herrelandshold består af Ulrich Meyn, Andreas Toft Jørgensen, Benjamin Drue Reus og Simon Bak, så er Janni Larsen, Henriette Honoré, Merete Kjær og Michelle Merlit udtaget til damelandsholdet.
Kampprogrammet ved Europe Cup indledes med holdkampe onsdag klokken 12. Lodtrækningen til holdkampen blev foretaget tirsdag aften, og mens det danske herrelandshold er havnet i pulje med Nordirland, Rumænien, Jersey og Kroatien, så kan damelandsholdet se frem til kampe mod Holland, Rumænien og Guernsey.
Resultaterne fra Europe Cup kan følges på DartConnect, mens udvalgte kampe bliver streamet her. Blandt andet spiller det danske herrelandshold deres første holdkamp mod Kroatien på streamingbanen. Herudover vides det endnu ikke, om Danmark får flere kampe på streamingbanen.
Samtlige lodtrækninger ved Europe Cup kan i øvrigt ses på WDF’s hjemmeside.
Kampprogram WDF Europe Cup 2022:
Onsdag 28. september: 12:00-21:00: Holdkampe
Torsdag 29. september: 12:00-21:00: Herredouble og damesingle
Fredag 30. september: 11:00-21:00: Herresingle og damedouble
Lørdag 1. oktober: 10:30-17:30: Semifinaler i holdkampen efterfulgt af alle finaler på scenen
Læs også:
Nordic Darts Masters vender tilbage til København i januar 2023
Podcast: Optakt til WDF Europe Cup 2022
Henriette Honoré i semifinalen ved Swedish Open – Benjamin Drue Reus blev bedste danske herrespiller
Be the first to comment