For sjette gang i karrieren: Michael van Gerwen vandt World Grand Prix

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Kieran Cleeves/PDC

Michael van Gerwen besejrede søndag aften Nathan Aspinall i finalen ved World Grand Prix.

Det er 10 år siden, at Michael van Gerwen brød igennem i PDC, da han som 23-årig vandt den traditionsrige double-ind double-ud turnering World Grand Prix.

Et årti senere har verdensranglistens nummer tre så vundet turneringen for sjette gang i karrieren. Det er faktum, efter hollænderen søndag aften besejrede Nathan Aspinall i finalen med cifrene 5-3.

Michael van Gerwen startede finalen med et særdeles højt niveau, og bragte sig på den baggrund foran 4-0. Herfra lignede det et spørgsmål om minutter, før ‘MVG’ ville få overrakt vinder-trofæet og vinderpræmien på godt og vel en million danske kroner.

Sådan gik det dog ikke, for som en kombination af at van Gerwen gik ned i kadence mens Nathan Aspinall holdt hovedet højt, så fik ‘The Asp’ reduceret til 4-3, og var dermed for alvor tilbage i kampen.

31-årige Aspinall missede sågar to pile for at udligne til 4-4, men det lykkedes ikke, og derfor kunne Michael van Gerwen i stedet sætte en stopper for opgøret med en pil i double seks.

Tilbage efter historisk dårlig sæson

Sejren ved World Grand Prix er den tredje store TV-titel for Michael van Gerwen i 2022, efter han også vandt Premier League og World Matchplay. Det sker på bagkant af et skuffende 2021, der var den første sæson hvor den tredobbelte verdensmester ikke vandt en stor TV-titel, siden han vandt Grand Prix’et første gang i 2012.

Til trods for nu at have vundet seks ranglisteturneringer i indeværende sæson, så er Michael van Gerwen fortsat nummer tre på PDC’s verdensrangliste, der efter World Grand Prix igen toppes af Peter Wright foran Gerwyn Price. Nathan Aspinall rykker efter sin finaleplacering fem pladser frem som nummer 11.

Næste store TV-turnering bliver European Championship, der spilles fra den 27.-30. oktober. Inden da er der dog først en enkelt Europa Tour og fire Players Championship-turneringer på programmet.


World Grand Prix 2022 – afgørende resultater
Lørdag 8. oktober

Semifinaler
Nathan Aspinall (87,13) 4-2 (84,57) Gerwyn Price
Michael van Gerwen (91,64) 4-0 (82,03) Peter Wright

Søndag 9. oktober
Finale

Michael van Gerwen (91,07) 5-3 (91,88)


Læs også:

Nathan Aspinall og Michael van Gerwen mødes i finalen ved World Grand Prix

Michael van Gerwen: Phil Taylor er den største, men jeg er den bedste

Nathan Aspinall afviser spekulationer om dartitis

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*