Nathan Aspinall og Michael van Gerwen mødes i finalen ved World Grand Prix

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Kieran Cleeves/PDC

Nathan Aspinall var første mand videre til finalen ved World Grand Prix, efter han besejrede Gerwyn Price 4-2 i semifinalen lørdag aften.

I aften klokken 20:45 indledes finalen ved dette års World Grand Prix. Finalen vil afgøre, om Michael van Gerwen vinder turneringen for sjette gang i karrieren, eller om Nathan Aspinall vil løfte vindertrofæet for første gang.

De to finalister er klar til den afgørende kamp i Morningside Arena efter sejre over Peter Wright og Gerwyn Price.

Mens Nathan Aspinall indledte semifinaleprogrammet med en sejr på 4-2 over Price, så uddelte Michael van Gerwen øretæver mod Peter Wright. ‘MVG’ besejrede således Peter Wright 4-0, mens skotten blot vandt et enkelt leg hele kampen. ‘Snakebite’ havde da også en uhørt lav lukningsprocent, da han blot ramte en enkelt af sine i alt 20 forsøg på de afsluttende doubler. Peter Wright kan dog trøste sig ved, at han efter World Grand Prix rykker tilbage som nummer et på verdensranglisten, og dermed sender Gerwyn Price ned som nummer to.

Læs også: Gerwyn Price svarer igen: ‘Peter har været dårlig hele året’

Uanset hvordan aftenens finale ender, så vil Michael van Gerwen fortsat indtage tredjepladsen på verdensranglisten. Til sammenligning vil Nathan Aspinall rykke hele ni placeringer frem som nummer syv, hvis den 31-årige englænder vinder Grand Prix-titlen. Såfremt han taber, vil han rykke op på 11. pladsen.

Skulle Michael van Gerwen vinde World Grand Prix, så vil det i øvrigt være hans tredje store TV-titel i 2022, og samtidig markere 10-året for hans første store TV-titel i PDC, da hans gennembrudssejr fandt sted ved netop World Grand Pix i 2012.

Nathan Aspinalls bedste placering ved World Grand Prix forud for i år var en kvartfinale ved hans debut i 2019. ‘The Asp’ har tidligere vundet en enkelt TV-turnering i PDC, da han for tre år siden vandt UK Open.

På forhånd er Michael van Gerwen udpeget som bookmakernes helt store favorit i aftenens finale. Hollænderes har da også den statistiske overhånd, idet han har vundet 10 ud af de to spilleres 16 foregående indbyrdes opgør. Herudover står den tredobbelte verdensmester noteret for et samlet turneringsgennemsnit på 94,61, mens Aspinall blot har snittet 86,39 på sin vej til finalen.

Finalen ved World Grand Prix begynder klokken 20:45 og kan ses live på PDC.tv, Viaplay og TV3 Sport.

Se/gense højdepunkterne fra semifinalerne ved World Grand Pric her nedenfor:


World Grand Prix 2022 – resultater
Lørdag 8. oktober
Semifinaler
Nathan Aspinall (87,13) 4-2 (84,57) Gerwyn Price (3-1, 1-3, 3-1, 3-2, 2-3, 3-2)
Michael van Gerwen (91,64) 4-0 (82,03) Peter Wright (3-0, 3-0, 3-1, 3-0)


World Grand Prix 2022 – kampprogram
Søndag 9. oktober (20:30) – kan ses live på PDC.tv, Viaplay og TV3 Sport
Finale


Læs også:

Michael van Gerwen: ‘Jeg sammenligner mig ikke med Phil Taylor – jeg har allerede overhalet ham’

Sådan følger du Benjamin Drue Reus og Nikolaj Jørgensen ved PDC’s ungdomsverdensmesterskab

Podcast: Optakt til World Grand Prix 2022

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*