Danske Andreas Toft Jørgensen er igen blevet inviteret med til Super Series, hvor han blandt andet kan se frem til endnu engang at spille mod den regerende WDF-verdensmester Neil Duff.
Den 28-årige danske landsholdsspiller, Andreas Toft Jørgensen, er igen blevet udtaget til TV-turneringen Super Series, hvor han skal i aktion fra mandag til fredag. Såfremt han går videre til finaledagen, så skal han også spille på lørdag.
Andreas Toft Jørgensen deltog også ved Super Series i august. Dengang hed turneringen Online Darts Live League, men siden da har arrangørerne opgraderet både det visuelle og økonomiske setup.
Da Andreas Toft Jørgensen første gang var inviteret med til Super Series, mødte han blandt andre den regerende verdensmester Neil Duff, som han sågar besejrede to gange. De to skal igen i ilden i Gruppe A fra mandag til onsdag, hvor de også får selskab af den formstærke englænder Graham Hall, den tidligere verdensmester i WDF’s ungdomsrække Keelan Kay, vinderen af dette års Litauen Open Alexander Merkx samt det 22-årige stortalent Jarred Cole.
Afhængig af resultaterne i Gruppe A, så vil Andreas Toft Jørgensen enten kvalificere sig direkte til lørdags finalekampe, eller også vil han kvalificere sig til Gruppe B eller Gruppe C. Du kan læse mere om reglerne ved Super Series her.
Andreas Toft Jørgensen spiller sin første kamp ved Super Series mandag formiddag klokken 10:35, hvor han får stærk modstand fra start i skikkelse af Graham Hall. Graham Hall er således favorit til at vinde både Gruppe A og den kommende uges Super Series-turnering.
Alle kampe ved Super Series kan ses live på YouTube.
Læs også:
For anden dag i træk: Andreas Toft Jørgensen besejrer verdensmesteren ved Online Darts Live League
Final Stage (Dag 2): Vladimir Andersen millimeter fra Tour Card – Andreas Toft Jørgensen imponerede
Andreas Toft Jørgensen i kæmpe triumf: Første danske vinder i PDC Nordic & Baltic siden 2016
Be the first to comment